Måske ender vi med en retssag. Sådan var en af reaktionerne fra Søren Bjerregaard, formand for digelaget, da han fredag eftermiddag hørte resultatet fra mødet i teknisk udvalg i Guldborgsund Kommune.
- Diget har været privat ejendom for digelagets medlemmer siden 1907, og vores navn står på matriklerne. I Danmark er det ikke sådan, at kommunen uden videre kan gribe ind i den private ejendomsret. Med mindre man vil ekspropriere, siger Søren Bjerregaard.
Dermed slår han fast, at kommunen ikke som foreslået af teknisk udvalg kan ændre på reglementet for færdsel på diget.
- Vi og vores medlemmer skal spørges, fastslår han.
Søren Bjerregaard siger, at han gerne vil se det lovgrundlag, som kommunen vil handle efter for at tillade cykling på diget bag Bøtøskoven.
- Kystbeskyttelsesloven kan ikke tillade mere trafik, mener han.
Formanden vil nu afvente det udspil, der kommer, når kommunens jurister er færdige med deres arbejde.
Teknisk udvalgs holdning kommer ikke bag på ham.
- Jeg havde ventet noget i den retning, siger Søren Bjerregaard.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker