Der ligger ikke nogen forbrydelse bag en 30-årig mands død i forbindelse med en brand på en landejendom på Nystedvej 83 ved Fjelde påskedags aften.
Det fastslår politiet nu efter at have efterforsket sagen.
- De tekniske undersøgelser på brandstedet viser, at der er tale om et uheld med en gryde opvarmet olie på et komfur, som der gik ild i. Det tog magten fra beboeren i huset, og det er det, der er årsag til branden, fortæller efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen.
Der har været mistanke fremme om, at den 30-årige mand, som blev fundet død på ejendommen måske var blevet myrdet, men det er ikke tilfældet, fastslår efterforskningslederen.
- Det er altid sådan, at når en person findes død under sådanne omstændigheder, så iværksætter vi nogle meget omfattende tekniske undersøgelser for at få klarlagt forløbet, netop for at være sikre på, om der er sket en forbrydelse eller ej. Og det er også det, der er sket i denne sag.
- Og da vi jo først kan vide, om der er tale om en forbrydelse, når undersøgelserne er afsluttet, så er vi altid meget forsigtige med at melde noget ud, før vi er helt sikre på konklusionerne, forklarer Søren Ravn-Nielsen.
Den omkomne er den 30-årige Benjamin Kenneth Johansen. Der er flere andre personer tilmedlt på adressen, men den 30-årige var alene hjemme, da branden brød ud.
Politiet anser nu sagen som fuldt opklaret. De pårørende er underrettet.
Margit Olsen og Jakob Poulsen
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker