Dødt rovdyr smidt ud
Foto: Privatfoto
Privatfoto
En grævling skabte undren tirsdag formiddag.
NYKØBING En ualmindelig aparte situation udspillede sig tirsdag formiddag nær Annes Fisk på havnen. Her lå der lige pludselig en død grævling på matriklen - ikke et syn, der er hverdagskost midt i byen.
Det er ikke uheldige omstændigheder, der er tale om her, forklarer indehaver Martin Stanley Quaife, da Folketidende fanger ham til en snak om tirsdagens mest overraskende hændelse:
- En beboer fra den anden side af gaden kom over og spurgte os, om vi havde set, hvad der var sket. Det havde vi ikke. Så vi gik udenfor og så denne her grævling ligge midt i det hele, forklarer Martin Stanley Quaife.
Men hvor kommer den fra? Jo, det havde beboeren også bemærket.
- Hun fortæller mig så, at der er en lidt spøjst udseende mand, der er stået ud af en bil og simpelthen har smidt den af her. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige, for det er så mærkeligt, fortsætter ejeren af Annes Fisk.
Martin Stanley Quaife opfordrer folk, der har opholdt sig nær Annes Fisk tirsdag formiddag, til at kontakte politiet, hvis de har set noget.
- Så vidt jeg ved, er vi gode venner med alle! Jeg er lidt i vildrede, for det er jo helt vildt. Men kommunen var heldigvis hurtig til at komme og hente den, fortæller Martin Stanley Quaife.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker