BILLEDSERIE: Om godt fire uger begynder årets udsatte Døllefjelde-Musse Marked.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
DØLLEFJELDE Det blev slet ikke til noget sidste år på grund af corona og restriktioner. Det blev heller ikke til noget i foråret på grund af coronarestriktioner. Men nu sker det snart: Døllefjelde-Musse Markedet - i daglig tale blot kaldet Dølle - vender tilbage.
Forberedelserne er i fuld gang på Døllefjelde-Musse Idrætsforenings boldbaner, som nu atter skal omdannes til markedsplads. De store telte er ved at blive rejst, og om cirka fire uger bliver markedspladsen åbnet for publikum - uden coronarestriktioner på pladsen.
Markedsformand Leif Chortzen glæder sig. - Jeg er lykkelig over den opbakning, vi har fået fra blandt andre kræmmere og udstillere. Vi har fået langt de fleste kræmmere tilbage, og selvom der ikke er helt udsolgt endnu, så kommer der over 400 kræmmere, så det er stadig et stort marked, fortæller han.
Noget andet, der også bliver stort, er årets damefrokost. Det er den sådan set hvert år, men i år bliver den endnu større. Den helt særlige frokost med masser af god stemning kan nemlig fejre 20-års jubilæum i år.
I den anledning har man udvidet det store markedstelt, så der bliver plads til endnu flere deltagere end normalt, og ifølge Leif Chortzen venter man, at op mod 1.600 kvinder deltager.
Annonce
Skulle man have lyst til at blive og overnatte på pladsen i løbet af markedsdagene, så er der stadig ledige pladser på både ungdoms- og familiecampingpladserne.
Årets Dølle afvikles fra torsdag 2. til og med søndag 5. september. Den musikalske underholdning er også så småt ved at falde på plads, og det hele åbnes af Sømændene torsdag aften i Markedsteltet.
Klik på billedet herover for at se flere billeder fra forberedelserne.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker