DØLLEFJELDE: Om blot fem uger er 2022-udgaven af Døllefjelde-Musse Markedet i fuld gang, og fredag eftermiddag offentliggjorde markedsledelsen så navnene på nogle af de musikere, man kan opleve på årets marked.
Markedet, der efter corona-udfordringerne er tilbage på sin vanlige termin i storebededagsferien, åbner torsdag 12. maj.
Det sker blandt andet med Stig & Vennerne, som spiller klokken 20. Stig & Vennerne er et band, der består af Stig Rossen og musikerne fra det tidligere Bamses Venner.
- Vi lægger ud med et brag af folkelig og festlig stemning, når Stig & Vennerne giver den gas med "Wimmersvej" og "I en lille båd, der gynger", mens de spørger ”Hvorfor går Louise til bal”. Der er dermed lagt op til hygge, fællessang, masser af fadøl og et markedstelt, der kommer til at gynge med, når vi sætter gang i marked nummer 42, lyder det i en pressemeddelelse fra markedsledelsen.
Ved midnatstid samme aften er det så Katos tur til at gå på scenen og køre festen videre.
Annonce
Han var også med til at åbne markedet for 10 år siden i 2012, og han har derudover optrådt på adskillige festivaler rundt om i landet.
Kato var med til at åbne Døllefjelde-markedet i 2012. Nu gør han det igen. Pressefoto.
Fyr og Flamme og Kandis
Det næste navn vil der nok være nogle grandprix-fans, som bliver fyr og flamme over at høre. Det er nemlig netop Fyr og Flamme. Duoen, som vandt det danske melodi grand prix sidste år. De kan opleves fredag 13. maj, storebededag, klokken 19.30.
Sidste musiknavn på listen i denne omgang er Kandis, der traditionen tro spiller op til dans og hygge søndag formiddag klokken 13.
Det samlede program for årets marked er endnu ikke klar.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet