Dom i våbensag er blevet anket
En afgørelse i en våbensag fra Retten i Nykøbing er blevet anket til Østre Landsret. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
64-årig vil frifindes for ulovlig besiddelse af tre jagtgeværer.
STUBBEKØBING En afgørelse i en våbensag fra Stubbekøbing er nu blevet anket til Østre Landsret.
13. januar i år blev en 64-årig mand idømt 11 måneders fængsel ved Retten i Nykøbing.
Det skete, fordi manden efter rettens mening ulovligt havde opbevaret tre jagtgeværer i sit sommerhus i Ore.
Den 64-årige nægtede sig skyldig og ville frifindes i dette forhold. Det blev han ikke i byretten, men nu prøver han igen i landsretten.
Ransagning
1. februar 2021 ransagede to politifolk mandens sommerhus, der ligger i Ore Strandpark. Under ransagningen fandt betjentene fire skydevåben.
Tre af de fire skydevåben var haglgeværer, og det ene havde fået savet en del af løbet af. Disse haglgeværer lå i en taske i soveværelset.
Det fjerde skydevåben var en salonriffel, som stod op ad en væg i huset.
Manden forklarede, at han i lang tid havde haft våbnene stående i et våbenskab hos en kammerat.
Denne var lige død, og derfor havde han taget dem hjem selv samme dag, som politiet kom. Han ville destruere dem og smide dem i Grønsund, sagde han.
Ikke registreret
De tre haglgeværer var, da de blev fundet i sommerhuset, ikke registreret hos politiet, som de skal.
Derfor er der tale om ulovlig opbevaring, fandt Retten i Nykøbing.
Samme ret fandt også, at det talte i skærpende retning, at det ene af de tre haglgeværer var blevet afkortet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned