DØMT FOR FORSØG PÅ PISTOLTYVERI
Forsøget på pistoltyveri fandt sted 1. august her på Nykøbing Sygehus. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
18-årig kvinde fik en dom til behandling.
NYKØBING: Det endte med en dom til behandling, da en psykisk syg ung kvinde onsdag var i Retten i Nykøbing.
Kvinden, som er 18 år, var tiltalt i en sag fra i sommer, hvor hun forsøgte at tage en pistol fra en politibetjent. Dette lykkedes dog ikke.
Den 18-årige modtog dommen, som har en længste tid på fem år.
Under retsmødet havde hun i øvrigt svært ved at huske, hvad der skete i sommer.
Psykisk syg
Episoden fandt sted 1. august om aftenen på Nykøbing Sygehus, efter at to betjente havde hentet den 18-årige i hendes lejlighed.
De kørte hende til sygehuset, og her besluttede en læge, at hun skulle tvangsindlægges.
Men det ville hun ikke og forsøgte at gå fra stedet.
Tog fat om pistol
Da betjentene ville standse hende, så tog hun fat om skæftet på den ene betjents pistol.
Hun prøvede flere gange at trække den op af hylstret, men det lykkedes ikke for hende.
Dagen efter var den 18-årige i grundlovsforhør, og her blev der blandt andet læst op af en politirapport.
- Jeg vil skyde mig selv, skal hun have sagt.
Derefter blev hun varetægtsfængslet i surrogat. Det har hun været siden og er det fortsat.
Jeg vil skyde mig selv.
Psykisk syg kvinde i politirapport.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned