Der var fokus på dørmænd, da politiet sankthansaften var rundt på Marielyst. Tre steder var der problemer, fortæller politiet her til morgen.
- Et sted var der ingen dørmænd, et sted var der for få, og et sted var der en dørmand uden uddannelse, fortæller vicepolitiinspektør Niels Denny Sørensen, som leder lokalpolitiet i Nykøbing F.
Han vil ikke oplyse, hvor der var problemer. Derudover måtte politiet skille adskillige slagsbrødre ad, og en ung mand blev taget med en svensknøgle og et stykke jern i lommerne. Disse genstande kunne bruges som slagvåben.
Endelig fik politiet kort før klokken 05 fat i en bilist ved Larsens Plads. Bilisten, en 33-årig mand fra Sønder Kirkeby, blev derefter sigtet for spirituskørsel.
- Der var mange i området, men det forløb ret fredeligt. Vi har ingen anmeldelser om vold, siger Niels Denny Sørensen.
Bjarne Arildsen
ba@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet