Der opstod dramatik på specialinstitutionen for voksne udviklingshæmmede Kofoedsminde i Rødby lørdag aften, da der opstod brand i en af institutionens bygninger.
Det lokale brandvæsen fra Maribo blev tilkaldt til branden, der heldigvis ikke havde udviklet sig, da de nåede frem. Det fortæller vagthavende Andreas Hornbæk Nielsen
- Der var en beboer, der havde fået sat ild i noget toiletpapir eller noget tøj på et badeværelse, som vi slukkede ned og luftede ud. Det var næsten slukket ned, da vi ankommer, men vi havde dog trukket slangen frem og fået overtryksventilation sat til for at lufte ud, lyder det fra vagthavende, som kalder aktionen 'en mindre brandopgave'.
Det er ikke lykkedes Folketidende at komme i kontakt med politiet for at høre nærmere om årsagen til branden.
Søndag var det lokale brandvæsen også kaldt ud, da en brandalarm var gået på Strandholmvej også i Rødby nede ved Femern-forbindelsen.
Annonce
Det var uvist, hvorfor alarmen var gået, for der blev ikke konstateret noget usædvanligt, da brandvæsenet nåede frem, og der var derfor sandsynligvis tale om en fejl i alarmsystemet.
Falsk alarm i Rødby søndag formiddag. Foto: Presse-fotos.dkFoto: Presse.fotos.dk
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker