Politiet har anholdt to 15-årige drenge, som sigtes for at have kastet brandbomber mod Guldborgland Skole.
Politiet har fundet adskillige flasker med brandbar væske, som var kastet forskellige steder på skolen. En af flaskerne havde sat en dør og en karm i brand, og det havde aktiveret skolens alarmsystem og tilkaldt en vægter. Han opdagede branden klokken 00.33 natten til lørdag.
Det var et årvågent vidne, som førte politiet på sporet af de to drenge, som det endnu ikke har været muligt at lave en formel afhøring af.
Drengene har dog forklaret, at de havde festet igennem hos den ene dreng, som var alene hjemme, mens forældrene var på ferie. Her var han og en af kammeraterne i deres fuldskab blevet enige om at tage hen på skolen og kaste flaskerne - de såkaldte molotowcocktails mod skolen.
Drengene kommer fra lokalområdet, men politiet vil ikke oplyse, om drengene også har værert elever på skolen. Drengene er for gamle til at være nuværende elever, da skolen kun har klassetrin til og med 6. klasse.
Guldborgland skole aflyser i dag al undervisning og sandsynligvis også i morgen. Der er dog pasning for de elever som måtte have behov for det.
- Skolen er sod og røgsværtet og kabler er beskadiget, så vi har hverken strøm, telefon eller varme fortæller skoleleder Peter Bisgaard-Larsen.
Rengøringsselskabet ISS begynder rengøringen af skolen i dag og det forventes, at undervisningen kan genoptages onsdag. Klasselærerne ringede i går rundt til samtlige forældre til de 110 elever og orienterede dem om situationen.
- I SFOen har vi opsat en varmekanon, så de elever som kommer i SFOen ikke kommer til at fryse fortæller Peter Bisgaard-Larsen.
Katja Drejer og Margit Olsen
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde