Druknet kvinde endnu ikke identificeret

Politiet har endnu ikke endeligt fastslået identiteten på den kvinde der sent søndag aften faldt i vandet og druknede i havnen i Nykøbing F.
 
Der bliver holdt ligsyn tirsdag formiddag og de pårørende er endnu ikke underrettet. Politiet efterlyste en 30- til 40-årig mand, som ifølge vidner stod på kajen mellem klokken 22.20 og 22.30 søndag aften. Politiet arbejder udfra en teori om, at der ikke er sket en forbrydelse.
 
Oplysninger kan gives til Morten Håkonssen, 22 13 76 59, i lokalpolitiet i Nykøbing F.




Den cirka 50-årige kvinde der sent søndag aften faldt i havnen i Nykøbing er endnu ikke endeligt identificeret.

Offentliggjort Sidst opdateret