Det var tilsyneladende en sprængt trommehinde, som førte til en tragisk ulykke, hvor en 38-årig kvinde i august sidste år omkom i forbindelse med en dykkertur ved Storstrømsbroen.
Kvinden var sammmen med sin nu 35-årige kæreste gået i vandet fra Masnedø-siden, da ulykken skete nær en af Storstrømsbroens bropiller.
Manden sad i dag på anklagebænken ved Retten i Nykøbing, tiltalt for uagtsomt manddrab. I sin forklaring her til formiddag nægtede manden sig skyldig og fortalte, at der egentlig ikke var tale om en reel dykning, men at turen var et forsøg på at vænne kvinden til vandet og til at have dykkerudstyr på.
Men ved 2. bropille gik det galt på cirka et par meters dybde. Kvinden havde peget på sit øre for at vise, at der var noget galt. Manden forsøgte via tegngivning at få kvinden med tilbage mod bropillen, men der gik panik i hende, og hun fik ikke den nødvendige ilt.
Senere viste det sig, at kvindens ene trommehinde var sprængt, og det var formentlig derfor, hun pegede på sit øre.
Manden er netop blevet frifundet af en enig domsmandsret, idet retten ikke mente, at manden havde handlet groft uforsvarligt.
Jakob Poulsen og Bjarne Arildsen
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde