Dyreklinik lukker: - Jeg er rigtig ked af, at det ikke gik
Hunden på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Arkivfoto: Claus Hansen
Claus Hansen
Nysted Dyreklinik lukker med månedens udgang. Ejeren kunne ikke få økonomien til at hænge sammen.
Snart er det slut med at få behandlet sine smådyr i Nysted. Nysted Dyreklinik lukker med udgangen af denne måned. Det bekræfter klinikkens ejer, dyrlæge Annette Creutzberg Mikkelsen.
- Oprindeligt købte jeg klinikken af det samlede I/S, der ejede den tidligere, og som både havde kvæg, heste og smådyr, men jeg overtog kun smådyrsdelen, og der har været nogle rigtig høje udgifter og ikke så mange indtægter, og det er vokset mig over hovedet.
- Jeg har ikke fået løn i lang tid på grund af det, og det kan jeg ikke blive ved at holde til, fortæller hun.
Annette Creutzberg Mikkelsen driver også Byens Dyreklinik i Nakskov, og det bliver hun ved med. Den har hun drevet siden 2011, mens klinikken i Nysted kom til i sommeren 2021.
- Vi har tilbudt kunderne i Nysted, at de kan komme til Nakskov i stedet, men jeg har fuld forståelse for, hvis folk vælger noget andet, der er tættere på, forklarer hun.
Personalemæssigt får lukningen ikke de store konsekvenser. En enkelt medarbejder har søgt nye græsgange udenfor landsdelen, mens resten fortsætter i klinikken i Nakskov. De har hele tiden skiftet mellem at arbejde i Nysted og Nakskov, forklarer Annette Creutzberg Mikkelsen.
- Jeg synes, at Nysted er en dejlig by, og jeg er rigtig ked af, at det ikke gik, siger hun.
Lokalerne i Nysted lejer hun af de tidligere ejere af klinikken, men det er en langvarig lejeaftale, så hun håber, at der dukker en anden op, som har lyst til at overtage lejemålet.
- Så er man meget velkommen til at henvende, sig, siger hun.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub