E55: Det handler om fremtiden

GULDBORGSUND Fra borgmesterkontoret har meldingen længe været klar: Der skal laves en udvidelse af E55, og det skal helst være den løsning, Vejdirektoratet har døbt en "2+2-løsning", altså at der er to vejbaner i begge retninger på dele af strækningen, der fører fra motorvejen ind til Nykøbing, hvor der i tidernes morgen var tre vejbaner.

Folketidende tog en snak med borgmester John Brædder (G) om projektets vigtighed for Guldborgsund Kommune.

- Her for en håndfuld år siden kunne vi se, at der kom flere ulykker på strækningen, og at der var en øget mænge trafik på E55. Det var, da Ole Birk Olesen (LA) var øverste ansvarlige, og der fik vi igangsat en vvm-undersøgelse på baggrund af tallene, vi kunne fremlægge for ministeren. Det er den vvm-undersøgelse, der ligger til grund for projektet nu. Og det siger jo lidt om, hvor lang horisonten på sådan et projekt er, forklarer borgmesteren.

Tænker langsigtet

Som beskrevet i avisen er der folk, hvis liv vil blive vendt op og ned, hvis E55 pludselig skal udvides. Og det har John Brædder øje for.

Men der vil altid være nogen, der mister noget, når der skal bygges.

- Fakta er, at når man skal lave opgraderinger eller nye veje, så vil der altid være modstandere, uanset hvilken løsning man vælger. Jeg har fået en del henvendelser fra folk, som absolut ikke ønsker, deres huse skal ligge nær en ny omfartsvej, landmænd, der ikke vil have deres jord ødelagt - og så er der en masse miljø, der skal tages hensyn til, hvis man skal lave en ny omfartsvej.

- Så det ville være meget, meget langsigtet, hvis vi skulle starte på den proces nu. Derfor ser vi gerne en 2+2-løsning på E55, for hvem ved, hvornår vi igen kommer i betragtning til et infrastrukturprojekt af den størrelse? siger John Brædder.

Hvad med 0+?

Men hvad med den mindst invasive løsning, den, der er døbt 0+? Den sparer, ifølge Vejdirektoratets egen rapport, lige så mange alvorlige ulykker, koster godt en tiendedel af den store løsning og kræver kun, der bygges enkelte rundkørsler, og ikke at op mod 20 boligejere skal have deres grund eksproprieret.

- Én ting er, at der kører 22.000 biler i døgnet på vejen - det tal har været stigende stort set hvert år, så en 0+ løsning vil ikke være fremtidssikret. Min vurdering er, at en opgradering til en 2+2-løsning vil være fremtidssikret. Man skal jo være opmærksom på, at hvis vi fik en 0+-løsning nu, så går der rigtig, rigtig mange år, før vi kan få en anden løsning, hvis det viser sig, at den store mængde trafik kommer. Dette projekt er et lige så godt regnestykke rent samfundsmæssigt som den Fynske Motorvej og bedre end mange af de jyske (motorveje, red.), så når man kigger på regnestykket bag, så ligger vi rigtig, rigtig godt til - også selv om man vælger en 2+2-løsning. Vi skal måske kigge 10, 15 eller 20 år ud i fremtiden, før politikerne kigger vores vej igen, når vi har fået denne her løsning. Vi har talt om trafikken på strækningen i 20 år - det tager lang tid at komme i betragtning til den slags, forklarer John Brædder.

Skal afklares

Uanset hvilken løsning der bliver tale om, hvis altså trafikordførerne på Christiansborg overhovedet vælger at kigge mod Falster i det kommende trafikforlig, så understreger borgmesteren, at samarbejdet mellem kommunen, Vejdirektoratet og borgerne kommer til at være altafgørende for projektets succes.

- Vi vil selvfølgelig bakke borgerne op alt det, vi kan overfor Vejdirektoratet. Det kan være i tilfælde af, at nogle borgere gerne vil have deres huse eksproprieret. Og så er der det med de mange parallelveje, mange ønsker sig. Det er i vores interesse at komme borgerne så meget i møde, som vi overhovedet kan hjælpe med, så vi vil bakke op om det. Når Vejdirektoratet kommer med så stort et projekt, så vil det skabe nogle afledte effekter ude på nogle sideveje. Her bliver kommunen nødt til at bidrage på en eller anden vis, fordi der kommer mere trafik end tidligere. Det vil vi også kigge på. Vores interesse er at få det her til at lykkes bedst muligt. Kommunen, Vejdirektoratet og borgerne skal sætte sig sammen for at få det her til at virke. Et projekt til 450 millioner kroner kræver gode løsninger, og 10 millioner fra eller til er ikke afgørende for, om det bliver gennemført eller ej.