Ejerne af de butikker i Midtpunktet, som søndag aften blev voldsomt røgskadede under en brand, ved endnu ikke, hvor voldsomme skaderne er.
Men formanden for centerforeningen i Midtpunktet, Ann Mathiesen fra Bents Bodega, håber, at der ikke går alt for lang tid, før de igen kan tage imod kunder.
Hvis ikke i den brand- og røgskadede kan blive klar inden for overskuelig tid, vil hun forsøge at finde et andet sted i byen, hvor forretningerne kan være midlertidigt.
- Vi har ikke rigtigt nogen oplysninger endnu om, hvor meget der er sket, eller hvor længe det vil tage at sætte det i stand, fortæller hun.
Ann Mathiesen er allerede i fuld gang med at undersøge, hvor Bents Bodega kan flytte hen.
- Nu vil jeg hurtigst muligt finde et andet sted at være, siger hun og nævner Egnsteatret Maskens gamle bygning i Skolegade.
Ann Mathiesen er nemlig også engageret i Masken og håber ad den vej at kunne benytte huset indtil videre.
En anden mulighed for genhusning, som omfatter alle centrets forretninger, er den gamle Kvickly-bygning lige ved siden af.
- Vi vil prøve at tale med Coop Danmark, som stadig ejer bygningen for at høre, om der er mulighed for, at vi kan komme ind og være der, fortæller Ann Mathiesen.
Jakob Poulsen og Margit Olsen
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde