Efter kortlægning: Bakker op om kontroversielle investeringer
- Vi tog det notat, der lå på sagen, til efterretning og fandt ikke, der er noget problematisk ved de investeringer, kommunen har, siger borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S). (Arkivfoto: Anders Knudsen)
Anders Knudsen
På det seneste møde i Økonomiudvalget tog politikerne en orientering fra kommunaldirektøren til efterretning.
Det kan godt være, at Guldborgsund Kommune har investeret i værdipapirer, som nogle pensionsselskaber og investeringsforeninger - eksempelvis ATP - ikke vil røre med en ildtang. Men i Økonomiudvalget bakker samtlige politikere op om kommunens investeringer.
Det er konklusionen, efter at politikerne på det seneste møde i udvalget fik en orientering af kommunaldirektør Søren Bonde. Han gennemgik et notat, som kommunens administration har udarbejdet, efter at Folketidende på baggrund af en undersøgelse fra Gravercentret og Danwatch kunne beskrive, hvilke værdipapirer kommunen har investeret i.
På listen var investeringer i en række selskaber, som er sortlistet af en eller flere institutionelle investorer. Det skyldes, at selskaberne kritiseres for eksempelvis at beskæftige sig med produktion af kontroversielle våben eller udvinding af fossile brændsler, eller for at overtræde menneskerettighederne eller arbejdstageres rettigheder.
- Vi tog det notat, der lå på sagen, til efterretning og fandt ikke, der er noget problematisk ved de investeringer, kommunen har, siger borgmester Simon Hansen (S).
Og det er et enigt økonomiudvalg, der mener det?
- Ja. Det er ikke en sag, vi har behandlet, men det er mit indtryk, at alle tog det til efterretning.
Bedst muligt udbytte
En af dem, der tog orienteringen til efterretning, er Annemette Schønberg Johnsen. Hun er fra SF, som for nylig havde et læserbrev i Folketidende. Her mindede tidligere byrådsmedlem Lene Hatt om, at SF tidligere måtte kæmpe for at få bandlyst kommunale investeringer i olieselskaber og andre involveret i fossile brændsler.
Så var Annemette Schønberg Johnsen godt tilfreds med tingenes tilstand i dag?
- Godt tilfreds og godt tilfreds ... Det er måske så meget sagt. Rent principielt vil vi så vidt muligt undgå problematiske investeringer, men man må også anerkende, at det er svært at kontrollere det helt i dybden, siger hun.
Det er svært at kontrollere det helt i dybden.
Annemette Schønberg Johnsen (SF), byrådsmedlem
Annemette Schønberg Johnsen tilføjer, at hun foretrækker investeringer, der understøtter den grønne omstilling.
- Men vi har også et ansvar for, at kommunens penge forvaltes bedst muligt og giver bedst muligt udbytte. Og man har også en tillid til den virksomhed, man sætter til at pleje ens portefølje. Så jeg tog også orienteringen til efterretning. Man kan ikke gøre så meget andet, siger hun.
Du kan læse mere om de kontroversielle investeringer her: Våben og fossile brændstoffer: Kommune har investeret millioner i sortlistede selskaber | folketidende.dk
Seneste artikler
Johnny Deluxe spiller til festugen: - Det er forfærdeligt
Næsten lige så høj som Rundetårn: Ny sygehus-bygning har nået fuld højde
Stopper som formand
Annonce: Pas på natholdet
Annonce: Førerløs truck løfter logistikken på Lolland Falster
Mest læste artikler
Søllested bio truet af lukning i lolland kommune
Trafikuheld på Lolland: Personbil og hestetransporter bragede sammen
René Christensen skal være far
Lukker for vandet i nat
Ovn kortsluttede: Lejlighedsbrand sent tirsdag aften