Efter næsten to uger på grund: Forsøger at trække fragtskib fri
Fragtskibet "Antonia B" har stået på grund ved byggeriet af den nye Storstrømsbro i snart to uger. Arkivfoto: Presse-fotos.dk
.
Det tyske fragtskib Antonia B, som siden 7. marts har stået på grund ved den nye Storstrømsbro, bliver snart forsøgt trukket fri.
I snart to uger har det tyske fragtskib "Antonia B" ligget på grund i Storstrømmen mellem Falster og Masnedø, ganske tæt ved byggeriet af den nye Storstrømsbro. Men nu varer det måske ikke så længe, før det kan sejle videre.
Ifølge TV2 Øst er man i dag onsdag gået i gang med at tømme det 81 meter lange skib for gods og flytte godset over på et andet skib i håb om, at det kan gøre "Antonia B" let nok til, at det kan trækkes fri. Fritrækningsforsøget vil ske i morgen, torsdag, og hvis det lykkes at få det fri, vil fragtskibet i første omgang blive trukket ind til Vordingborg Havn, hvor det skal undersøges nærmere af dykkere, skriver TV2 Øst.
Skibet gik på grund 7. marts og har siden da stået urokkeligt fast. Det stødte formentlig på grund, fordi man ikke var opmærksom på, at sejlrenden i det lavvandede farvand var blevet flyttet på grund af brobyggeriet.
Projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet har tidligere fortalt til Folketidende, at skibet ikke forstyrrer brobyggeriet, så på den måde har grundstødningen ikke været til større gene.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie