Efter tragisk færdselsulykke er Brian tilbage på Dølle

DØLLEFJELDE: Selv om en mand ikke kan huske noget fra Dølle sidste år, var fredagen en af de mest skelsættende dage i hans liv.

I dag, hvor Dølle skydes i gang, er det den livsbekræftende historie om Brian Thygesens vej fra kunstig koma til igen at komme på Dølle, for "ukrudt forgår ikke så let," som Brian Thygesen ynder at sige.

Vi skruer tiden tilbage til 2022.

Ulykken

Mørket var for længst faldet på, da Brian Thygesen fra Nysted valgte at gå fra Døllefjelde-Musse Markedet.

Fredag 13. maj havde han nydt sammen med gamle venner fra Nysted, og nu gjorde han sig klar til at komme hjem.

- Der gik 25 minutter, før der kom en bus. Det gad jeg ikke at vente på, så jeg begyndte at gå, og så kunne jeg måske tomle bussen, når den kom dernedad, men det nåede jeg aldrig.

Intet af det kan Brian Thygesen huske.

Han kan hverken huske fredagen på Dølle, aftenen med vennerne, eller hvad der skete, mens han gik.

- Jeg nåede ikke at gå andet end to kilometer, før jeg blev kørt ned, har Brian Thygesen fået fortalt.

Kunstig koma og redningshelikopter

En redningshelikopter landede ved markedet og fløj Brian Thygesen mod Rigshospitalet, og i fire dage lå han i kunstig koma på Rigshospitalet og svævede mellem liv og død. Han havde ikke brækket nogen knogler, men hans forreste del af hjernen var ramt.

- Der var nogle, som havde afskrevet mig, fordi de ikke troede, at jeg ikke ville overleve, fordi de godt havde hørt, hvor slemt det var, fortæller han.

Som Brian Thygesen vågnede fra komaen, har en tanke formentlig stadig siddet i ham. Den tanke, der også sad i ham før ulykken. "Jeg skal hjem"

Politiet efterlyste ham, efter han havde forladt Rigshospitalet, men som han havde tænkt sig at gøre 13. maj, tomlede han, og en bil tog ham tilbage til Rigshospitalet igen.

- Min mor sagde, at jeg i regnvejr gik rundt i sygehustøj og strømpesokker, men at jeg var ligeglad, jeg ville bare hjem.

Men intet af det kan Brian Thygesen huske. Alt har han fået fortalt.

Hukommelsen kommer igen

Først da han blev flyttet til Filidelphia, hospital og rehabilitering ved erhvervet hjerneskade, i Dianalund, vendte hans hukommelse tilbage.

Hans hjerne var skadet efter ulykken, og nu skulle selv de mest simple gøremål genlæres.

- Jeg, en voksen mand, blev sat op på en trehjulet cykel, og så måtte jeg ellers cykle rundt i området, fordi de ikke måtte sende mig ud i trafikken.

- Man skulle huske det der med højre og venstre og række hånden op og alt det der, fordi det havde jeg jo heller ikke gjort, og så fik jeg lige en pegefinger, der sagde: "Husk nu," siger han.

Brian Thygesen lagde puslespil, spillede ordspil og skrev mange lister, og langsomt kom korttidshukommelsen tilbage.

- Lægerne sagde på et tidspunkt til mig, at jeg ville have en hjerne som en seksårig og skulle genoptrænes igen. Og det er, hvad det hele går ud på. Genoptræning og genoptræning. Hele tiden, fortæller han.

Men selv i dag er alt ikke, som det var for et år siden.

- Det største problem, jeg har lige nu, er, at hvis jeg skal ud at handle, så skal det skrives ned.

Brian Thygesen er kommet så langt, at han i de sidste 14 dage har været i arbejdsprøvning. Han arbejder som murer, som han også gjorde før ulykken, og på lørdag vil han igen vende tilbage til det sted, hvor han nær havde mistet livet.

- Jeg tager bussen hjem den her gang. Det bliver ikke helikopter som sidst, siger Brian Thygesen og smiler.