Efterlyser ideer til nedrivning
Der skal indsamles gode ideer til at rive den gamle bro ned, når den nye Storstrømsbro står klar om nogle år. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Opgaven med at rive den gamle Storstrømsbro ned kommer i udbud i 2023.
NORDFALSTER Vejdirektoratet er gået i gang med at samle ideer til, hvordan man om nogle år kan fjerne den gamle bro over Storstrømmen.
Formålet er at inddrage viden og erfaringer, inden man sender opgaven med nedrivning i udbud.
- Opgaven med at rive så stor en bro ned er en helt særlig faglig disciplin, som vi i Vejdirektoratet ikke har så stor erfaring med. Derfor er det vigtigt at spørge markedet, siger Niels Gottlieb, der er pojektchef i Vejdirektoratet.
Gør klar til udbud
Om nogle år står den nye Storstrømsbro klar til vej-, jernbane- og cykeltrafik, og derefter skal den gamle bro fra 1937 fjernes.
Den store opgave skal i udbud i 2023, men forinden vil Vejdirektoratet vide, hvordan man bedst river den gamle bro ned.
Derfor bliver entreprenører spurgt ud om metoder, genbrug af materialer, bæredygtighed, digitale værktøjer og arbejdsmiljø.
- Vores udbud skal være så skarpt og præcist som muligt, så vi kan få stærke kræfter på banen, siger Niels Gottlieb.
Det er ikke første gang, at Vejdirektoratet har gennemført en sådan spørgerunde.
Nordhavnstunnel
Da man skulle etablere Nordhavnstunnellen i København, så blev forskellige firmaer spurgt ud, før Vejdirektoratet lagde en strategi for udbud med at etablere tunnellen.
- Det var en succes med en sådan dialog, lyder det fra Vejdirektoratets side.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker