- Det er en spændende sag, siger ejendomsmægler Rasmus Elver Borre Rasmussen, der fredag viste det gamle elværk i Horbelev frem for mange interesserede. Ejendommen er bygget i den stil, der hedder Bedre Byggeskik. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Interessen er stor for hus i ren retrostil, trods forurening. Forklaringen kan skyldes en lokal influencer.
Bjarne ArildsenBjarneArildsen
OffentliggjortSidst opdateret
HORBELEV Hos ejendomsmægler Jakob T. Nielsen i Nykøbing har man aldrig oplevet noget lignende.
Sidste fredag, 8. oktober, fik man ejendommen Grønsundsvej 356 i Horbelev til salg som dødsbo, og interessen for det gamle elværk har været enorm.
- Vi har indtil nu modtaget 340 henvendelser fra folk, der er interesserede i ejendommen. Det er helt ekstremt, siger Rasmus Elver Borre Rasmussen fra firmaet. Fredag, var der åbent hus, og her mødte mange op for at se elværket og den tilhørende privatbolig, der er sat til 450.000 kroner.
Mange af dem fik også en salgsaftale med hjem, og nu kan de så byde på ejendommen i Horbelev.
- Alle har et og kun ét bud, og det skal vi have inden onsdag klokken 12, siger Rasmus Elver Borre Rasmussen.
Annonce
De mulige købere - her Louise Boysen og Jeppe Wølker fra Nykøbing - var inde i privaten, som er en tidslomme. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Forurening på grunden
Da ejendommen kom til salg forleden, mente man i firmaet, at den nok blev svær at sælge.
Det skyldes, at der er forurening på ejendommen.
Ejendommen, der er opført i 1926, fungerede som elværk fra 1946 til 1957. Mellem 1982 og 2005 var der autoværksted på stedet.
Ifølge data fra Danmarks Miljøportal er ejendommen forurenet med både bly, kulbrinte og forskellige olieprodukter.
Men hos Jakob T. Nielsen havde man ikke taget højde for influenceren Signe Wenneberg.
Hun lægger ejendomme på Lolland-Falster op på sin Instagram, hvor hun har 66.000 følgere. Så det var mange, der så og reagerede på.
- Vi er to, der har arbejdet kun med den sag hele ugen, Rasmus Elver Borre Rasmussen.
. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Tidslomme
Privatboligen på stedet er en ren tidslomme med gammelt tapet og ditto Nilfisk-støvsuger samt brune møbler og tæpper.
Annonce
Blandt dem, der var inde at se det, var parret Louise Boysen og Jeppe Wølker.
- Vi er ude efter vores første hus, siger parret, der bor i lejlighed,
- Jeg vil gerne have et værksted, tilføjer Jeppe Wølker.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde