Ejer til "Corselitze-hund" fundet

Den Jack Russel terrier, der natten til onsdag blev fundet ved et hus næs Corselitze Østskov, skulle kun undvære sin ejer i et døgn.
- Ejeren er dukket op og har hentet hunden, fortæller Jens Steffensen fra Dyrenes Beskyttelse, der har passet på terrieren siden politiet bad ham om at hente den i nat.

Det var beboerne i et hus ved Corselitze Østskov nær Hesnæs, der fandt hunden ved 23-tiden i aftes - efterladt i en transportkasse.

Ved siden af kassen lå en jakke, og det hele så spektakulært ud, at beboerne ringede til politiet, som rekvirerede formanden for Dyrenes Beskyttelse, Jens Steffensen til at hente den.




Ejeren til den lille hund, der blev fundet på Falster i nat, har hentet sit kæledyr.

Offentliggjort Sidst opdateret