Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente
Jublende spillere fra NFH. På afstand jublede fan-formanden med. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)Claus Fisker
NFH-fanklubbens formand missede lørdagens semifinale-gyser mod Odense. Finalerne mod Esbjerg SKAL han med til. Og så kommer han med opfordring til byen
Men en af dem, der trods sejren alligevel ærgrede sig en lille smule, er NFH-supporters formand, Per Harding Madsen. Han kunne nemlig ikke være til stede til miraklet i Odense, da hans egen fødselsdagsfejring på Femø kom i vejen.
Så han måtte nøjes med at følger NFH-triumfen på afstand, men da Folketidende snakker med, er han bestemt i flyvende tilstand og i forrygende humør. En fødselsdagsfejring og en håndboldtriumf var ikke det værste sådan en lørdag.
Fuldstændig sindssygt
- Er du da helt fuldstændig sindssyg. Jeg har aldrig, aldrig, aldrig set noget lignende. Prøv at tænke dig, vores lille Nykøbing kommer på Europakortet nu. Det bliver helt vildt, lyder det fra Per Harding med henvisning til, at NFH med lørdagens triumf sikrede sig adgang til næste sæsons Champions League, hvor de allerstørste håndboldklubber deltager.
Annonce
Selv så han altså kampen på afstand, fordi hans fødselsdag var planlagt for et år siden, og "den aflyser man ikke bare lige", som det lyder.
- Det var frygteligt og nervepirrende at se den på en skærm. Det var en lidelse, men alligevel hyggeligt at se den sammen med familien.
Tårerne flød
Her supplerer NFH-fanklubbens kasserer, Marianne Harding, som er gift med formanden:
- Per havde tårer ned ad kinderne, da vi havde vundet. Jeg havde tårer ned ad kinderne. Det var simpelthen så stort.
Formanden for NFH Supporters, Per Harding Madsen. Arkivfoto: Ingrid Riis.
Imens har Per Harding en opfordring til alle:
- Og må jeg så bare lige komme med en appel til byen. KOM SÅ, hvad gør vi på lørdag? Alt kan jo ske. Det bliver den vigtigste kamp af alle. Uanset hvad der sker på tirsdag, så er den kamp lørdag vigtig.
- Jeg har jo en drøm om, at butikkerne går i gult i HELE byen. At alle går i gule trøjer, butikspersonalet sælger i gule NFH-trøjer. Lad os sammen male byen gul, lyder opfordringen fra fanformanden.
Dropper tandlægen
Han garanterer, at han selv er på plads til finalekampene. Både når håndboldheltinderne på tirsdag rejser til Esbjerg, men også på hjemmebanen i Guldboxen på lørdag vil formanden være til stede.
Annonce
- ALT er aflyst til fordel for håndbold. Selv tandlægen er røget. Der er ellers et lille hul, der skal laves. Men det må fanme vente. Finalen kan jo ikke vente. Der skal meget mere til, før vi ofrer den kamp, lyder det.
- ALT er aflyst til fordel for håndbold. Selv tandlægen er røget. Der er ellers et lille hul, der skal laves. Men det må fanme vente.
Per Harding Madsen
Og han glæder sig allerede. Til begge kampe. Hvor NFH i øvrigt får alternativ, men meget velkommen opbakning, på lægterne.
- Formanden fra Viborg Fanklub er også supporter hos os i NFH. Jeg ved faktisk ikke, hvordan det lige skete, at han og andre blev medlemmer, men vi har mødt hinanden flere gange og har spist pølse sammen. Så har vi skabt et bånd af venskabelighed og grin, der har stået på længe, og nu kommer de alt og støtter os, både på tirsdag og på lørdag. Og de kommer til at sidde i gule trøjer ligesom os, fortæller Per Harding med henvisning til, at Viborgs håndboldkvinder spiller i grønt.
Sikke en bedrift af NFH. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)Claus Fisker
Ultimativ udfordring
Nu står den altså på den ultimative udfordring, når kæmpefavoritterne fra Team Esbjerg står på en anden siden af midterlinjen, og selvom formanden erkender, det bliver svært, så tror både han og hans kone Marianne på det.
- Vi skal tackle, så hårdt vi overhovedet kan. Kommer de først på skudhold, så er det svært at stoppe verdens bedste spiller, lyder det fra Per Harding med henvisning til den norske bagspiller og superbomber Henny Reistad, der spiller for Esbjerg.
- Vi kan godt spille op med Esbjerg, selvfølgelig mest på hjemmebane, det er længe siden, vi har vundet over dem, men vi tabte kun med en til dem sidst. Så vi er SÅ klar, og vi tror på det, lyder det samstemmende fra et håndbold-galt ægtepar.
NFH spiller den første finalekamp mod Team Esbjerg på tirsdag kl. 20.
Seneste artikler
Flere lolliker skal ud og svede i foreningslivet
Ikonisk kro solgt til indisk millardær
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen
10 friske borgere skal skiftes ind i kampen med byudvikling
Ung kondomtyv fik dyr lærestreg
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde
Maribo loppemarked mister lokaler og kan lukke
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet