Sygeplejerskerne er egentlig trætte af flinkeskolen. Omvendt vil de heller ikke være årsag til, at tidligere kræftpatienter får tilbagefald, mens sygehusene er ramt af konflikt.
Derfor accepterede de strejkende sygeplejersker i Nykøbing i går at lade endnu to narkosesygeplejersker træde ind i nødberedskabet.
- Vi er ikke pjattede med det. Men det skal ikke hedde sig, at nogle patienter får tilbagefald, fordi vi strejker, siger Torben Kulmbach, tillidsmand og talsperson for sygeplejerskerne på Nykøbing Sygehus.
Konkret betyder det øgede nødberedskab, at der en gang om ugen kan åbnes en ekstra operationsstue udover de to stuer, der er allerede er åbne under konflikten. Det kommer forhenværende kræftpatienter, som har haft sygdommen i mave-tarmregionen eller i underlivet, til gode, så de kan følge deres efterkontroller.
- Det er på ønske fra lægerne, at vi går med til at øge vores beredskab. Man kan sige, at vi faktisk bare går ind og påtager os det ansvar, som vi ellers mener, ligger hos politikerne, siger Torben Kulmbach og fortsætter:
- Endnu engang virker nødberedskabet, fordi vi er søde. Det er flinkeskolen om igen, siger han.
Han siger, at man på et sygehus i udkanten af Danmark, som i Nykøbing, ikke kan tillade sig at spille med musklerne på samme måde, som det netop er sket på to københavnske sygehuse, hvor der er skruet helt ned for nødberedskabet.
Katja Drejer
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet