Problemerne omkring Klosterkirken i Nykøbing, er nu også begyndt at brede sig til de lokale skoler. Realskolen har netop taget en elev i omgang med hash og konstateret, at eleven var en del af miljøet omkring kirken.
Guldborgsund Kommunes ssp-koordinator Bjarne Pilborgs erfaring er, at der bliver flere og flere unge, som eksperimenterer med hash og andre euforiserende stoffer, og at de bliver yngre og yngre.
- Og så er det blevet langt lettere at få fat i end tidligere, siger han.
Realskolens bestyrelsesformand Thomas Urfeldt, siger, at det ikke er nok, at politiet jager de unge væk fra området ved Klosterkirken. Han efterlyser mere handling også fra politisk hold:
- Nu må Guldborgsund Kommunes politikere på banen, og se at få gjort noget ved det her, siger Thomas Urfeldt.
Han har selv konstateret, at store grupper af unge samles ved kirken, og han mener, at det skræmmer både byens egne borgere og turisterne væk fra området.
- Det kan godt være, vi har en god revy, og at gågaden får nye flotte fliser. Men turisterne kører da videre, når de ser, at der er stofproblemer og unge mænd med store kamphunde på kirkepladsen, siger Thomas Urfeldt.
Katja Drejer
kd@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet