EN AFTEN TIL STØTTE I UKRAINE
Folkesanger Flemming Walther-Andersen spiller ved støtteaftenen for Ukraine. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Folkesanger Flemming Walther-Andersen, kunstmaler Finn Otte Møller og Corona Bras deltager i støttearrangement.
STUBBEKØBING: Der er stadig vilje til at støtte Ukraine, der siden 24. februar i år har været under angreb af Rusland.
Derfor holdes der onsdag, 26. oktober, et arrangement med kunst og musik i Stubbekøbing Kirke.
Det er foreningen Sydhavsøerne hjælper Ukraine, som står for arrangementet sammen med Stubbekøbing Kirke. Foreningen sender mad og medicin til Ukraine.
En række kunstnere har sagt ja til at medvirke gratis, og blandt de optrædende er også ukrainske flygtninge.
Mange deltager
I aftenen deltager blandt andre folkesanger Flemming Walther-Andersen, kunstmaler Finn Otte Møller og Corona Bras.
To lokale kunstnere, Dorte Krøll og Poul Esting, har hver doneret et billede til denne aften, og billederne vil blive sat på auktion.
Endelig vil Marian Hrychka, der er formand for støtteforeningen, være til stede for at fortælle nyt fra Ukraine.
Der er gratis adgang til aftenen i kirken, som begynder klokken 19, og hvor alle kan støtte Ukraine med penge.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde