En blæksprutte har indtaget vandtårnet
Onsdag kunne man i vandtårnet i Nykøbing finde en blæksprutte. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Nogle farverige blækspruttearme stak onsdag ud af vandtårnet i Nykøbing.
NYKØBING: Hvis du har kigget op på vandtårnet i Nykøbing, har du muligvis undret dig over, hvad det er, der stikker ud.
Kan det virkelig passe, at det er blækspruttearme, der strækker sig ud af vinduerne?
Og ja, det er det faktisk.
Guldborgsund Kommune skriver i et opslag på Facebook, hvorfor blæksprutten har indtaget vandtårnet.
"De lange og mange arme tilhører en blæksprutte, som er med til at sende en påmindelse om den larmende situation for livet i havet", skriver kommunen.
Skulpturen er ifølge kommunen en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestivaler, som finder sted i Nykøbing og Marielyst i denne uge.
Og blæksprutten har ikke fundet et fast tilholdssted i tårnet. Den har det nemlig "med at flytte sig," som kommunen skriver.
Nu er spørgsmålet, hvor den svømmer hen? Torsdag kan den findes mellem klokken 10 og 14.30, fredag mellem klokken 13 og 16.30 og lørdag 10.30-14.30.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet