En dag i trafikkens navn

Den tilskadekomne skulle reddes ud fra under en bil, han sad fastklemt under. Foto: Claus Hansen

BILLEDSERIE: Ungdomsskole arrangerede Store Trafikdag.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING Både politi, brandvæsen og ambulance var onsdag til stede på Nordisk Film Biografers p-plads i Nykøbing.

En bilist havde øjensynligt kørt en knallertkører ned, og beredskabet var derfor til stede for at hjælpe. De 315 8.klasseelever, der var publikum, og som kunne stille spørgsmål til hele seancen, gjorde det dog rimeligt klart, at der kun var tale om en øvelse.

Guldborgsund Ungdomsskole havde nemlig i går for andet år arrangeret Store Trafikdag.

- Vi har inviteret alle skoler i hele kommunen, både folkeskoler og privatskoler. Potentielt kunne vi have været omkring 500, men der er jo altid et eller andet, der kan komme i vejen, så 315 er vi meget tilfredse med, fortæller Michael Jensen, der er viceungdomsskoleinspektør og havde arrangeret trafikdagen.

- Vi kom til at snakke om, at vi manglede et eller andet, hvor man kunne vise de unge mennesker det her. Det er der ikke hernede. Vi har tidligere holdt noget knallertdag, hvor der kommer en ambulance, men der har ikke været ulykker med. Så vi tog op til Næstved og snakkede med en, som arrangerer deres trafikdag, og har så - synes vi i hvert fald selv - lavet en forbedret udgave, fortsætter han.

Foruden at se en ulykke skulle eleverne efterfølgende lave en række øvelser omhandlende trafik. Foto: Claus Hansen
Michael Jensen (til højre) fra Guldborgsund Ungdomsskole havde arrangeret trafikdagen, der kører på andet år. Foto: Claus Hansen
Inden beredskabet ankom, blev der foretaget et simuleret opkald til alarmcentralen. Foto: Claus Hansen
315 elever fra Guldborgsund Kommunes folke- og privatskoler deltog i gårsdagens trafikdag. Foto: Claus Hansen
Brandvæsen og ambulancefolk sikrede den tilskadekomnes ryg og nakke, inden personen kom op på en båre. Foto: Claus Hansen