- Jeg synes ikke, det er så meget anderledes end hidtil. Men folk bliver sløve, så det er en god påmindelse, siger Jens Brandt fra Idestrup, der har gjort det til en vane at have sin egen kurv med ud at handle. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Nye restriktioner taget godt imod.
Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
SYDFALSTER Tirsdag var der igen pressemøde om coronasituationen, og smitteudviklingen får nu myndighederne til at skærpe restriktionerne. Fremover skal der være to meter imellem kunderne i dagligvarebutikkerne. I Gedser er Leif Jeppesen brugsuddeler i byens eneste dagligvarebutik, Dagli' Brugsen. Han har aldrig flyttet klistermærkerne, så de sidder stadig med to meters mellemrum, og det går sådan nogenlunde.
- Nogle glemmer det der med, at kun én fra husstanden handler ind. Derudover vil vi gerne opfordre kunderne til at lave indkøbssedler, så de ikke skal vende om og gå tilbage i butikken. Gangene er ikke brede nok til de to meters afstand. Vores blinde kunder kan finde ud af det, så kan de seende vel også, siger han.
Henrik Jensen i Coma Idestrup, hvor han ændrede afstandsmarkører fra morgenstunden. - Vi skal ikke have politiet rendende og uddele bøder her, siger han. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Hurtigt ud igen
Generelt er han og alle de andre uddelere og ejere, Folketidende taler med, dog meget tilfredse med kundernes ageren og vil gøre deres til, at en tur til købmanden ikke bliver alt for omstændig.
- Vi kan godt risikere, at kunderne hurtigt kommer til at stå i lange køer, men vi har aftalt, at vi skal være gode til at åbne flere kasser, så de hurtigt kan komme ud igen, siger Henrik Jensen, manden bag Coma-kæden.
Annonce
Leif Jeppesen i Gedser overvejer at anskaffe sig pile, der viser, at turen rundt i Dagli' Brugsen i Gedser kun bør gå én vej, da pladsen er trang på købmandens gange. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Handler mere ad gangen
I Væggerløse satte en ny brugsuddeler sig for bordenden, da coronaen var på sit højeste i foråret. Jesper Hansen oplever ganske få kunder, der ikke retter sig efter anvisningerne.
- Det er måske glippet et par gange i myldretiden, men de skal bare have en venlig påmindelse. Til gengæld har kunderne ændret deres indkøbsvaner lidt. De kommer ikke så ofte, men de handler mere, siger han.
Hvis kunderne ikke overholder de gældende regler, kan det blive påtalt, og brugsuddelerne må også bortvise kunder, der ikke vil følge de gældende retningslinjer.
- Jeg kan da godt forstå irritationen, hvis man bare kommer ind i butikken og skal have to rundstykker og en pakke cigaretter og så må vente flere gange på turen rundt i butikken. Det er svært. Vi vil jo helst ikke jage kunderne væk. Vi er kun ude på at sikre hinanden, slutter Leif Jeppesen.
- Jeg handlede som normalt og tænkte egentlig ikke over det. Men jeg forstår det godt, og jeg prøver at handle på tidspunkter, hvor der ikke er for mange i butikken, siger den barslende Maja Møller Nielsen fra Idestrup efter endt indkøbstur. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Børge Peter Jørgensen var sendt i byen af konen. - Jeg har tænkt over det med afstanden, og snotkluden husker jeg også, siger han. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
- Mine tanker går til de af vores vores mange kolleger i specialforretningerne, der har det hårdt, fordi de skal holde helt lukket, siger Jesper Hansen, brugsuddeler i Dagli' Brugsen Væggerløse. Foto: PrivatfotoPrivatfoto
Seneste artikler
Tre NFH-spillere udtaget til landsholdet
- Som at tisse i bukserne: Har fundet 184 millioner kroner i næste års budget
De kom, så - og skred igen
Fortsætter eftersøgningen efter Maibritt
NFH stryger direkte til tops: Storsejr med kedelig bismag
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt