En lille påvirkning af området

NYKØBING: Byggeriet af en 1.500 kvadratmeter stor sportshal, der skal løfte Katedralskolens sportslige og undervisningsmæssige rammer op i et højere luftlag, har skabt bekymring blandt de nærmeste naboer.

De frygter, at herlighedsværdien ved at bo i området omkring skolens "bagside", hvor sportshallen ifølge plantegningerne skal ligge, vil lide under den ni meter høje bygning, der skal fyldes med atletiske unge fem dage om ugen.

Derudover var der blandt naboerne en generel oplevelse af, at man ikke var blevet taget med på råd under udformningsprocessen, forklarede flere af de nærmeste naboer til Folketidende i sidste uge:

- Vi bliver først opmærksomme på, at der sker noget sidst i oktober. Der går nogle håndværkere rundt, og nogle af vores naboer kontakter kommunen for at høre, hvad det er, der foregår. Vi bliver inviteret til dialogmøde. Men det er kun med et par dages varsel, så der var mange, der ikke havde mulighed for at være med, udtalte Gitte Pilemand, der bor overfor hallens umiddelbare placering.

Indenfor rammerne

For at få et indblik i den proces, et halbyggeri af den størrelse skal igennem på et kommunalt niveau, tog undertegnede en snak med Rasmus Hee Haastrup.

Han er afdelingsleder i Plan og Trafik, der ligger under Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune, og er manden, der ved en masse om lokalplaner.

Allerførst blev det overvejet, om der overhovedet skulle ændres i lokalplanen for at få plads til hallen indenfor de givne rammer.

Det var en proces, der tog i omegnen af tre måneder at få afklaret.

- Man skal vurdere, om der er lokalplanpligt overhovedet - om byggeriet har et omfang eller en påvirkning af omgivelserne, som gør, at man skal lave en ny lokalplan. Det er blandt andet det, der gør, at ting kan tage tid. Der vurderes det så, at der skal laves en lokalplan på grund af projektets omfang og påvirkning set i forhold til lokalområdet. Men det er en sag, hvor det ikke bare på grund af bygningernes omfang står fuldstændig klart, at det er lokalplanpligtigt - bygningerne på skolen er ret store, og på den måde er det ikke en kæmpestor forandring for området. Det er det selvfølgelig for de allertætteste naboer, det er klart, men set i forhold til det samlede område er det ikke nogen kæmpestor forandring, forklarer Rasmus Hee Haastrup.

Skulle i høring

Fra kommunens side endte man dog med at konkludere, at påvirkningen af området var så stor, at byggeriet skulle i offentlig høring.

Dertil skal der træffes endnu et valg - skal det være en "lille" høring med en høringsperiode på minimum to uger, eller skal det være den store på fire uger?

Fra forvaltningens side mener man, den korte høringsfrist var rimelig set i forhold til påvirkningen på området.

- Sagen var lagt til at være en lokalplan med 14-dages høring som udgangspunkt og derudover nogle helligdage. Den beslutning er truffet ud fra påvirkningen på det samlede miljø og den forandring, det her vil give, så vurderer vi, det er en lokalplan med en mindre forandring af lokalmiljøet. Der kommer ikke flere elever, og de andre bebyggelser er relativt store, for det er et område, der er til skoler, så vurderingen var, at den lille høringsperiode var den rigtige at bruge her, forklarer Rasmus Hee Haastrup.

Perioden endte dog med at være på 27 dage i stedet for 14.

Et politisk ønske

Det var et ønske, der kom fra politisk side, hvor formanden for teknik, klima og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, Annemette S. Johnsen (SF), ønskede at forlænge perioden yderligere.

- Der kom et ønske rent politisk om at forlænge høringen, og grænsen i planloven er en mindstegrænse - man ændrede ikke vurderingen af, hvorvidt det var en stor eller lille lokalplan, politikerne ønskede bare, at der kom lidt længere tid til at svare. Man må altid gerne lægge flere dage til, 14 dage er bare mindsteperioden, forklarer Rasmus Hee Haastrup.

En anden anke, naboerne fremførte overfor kommunen i adskillige høringssvar under den 27 dage lange høringsperiode, var de trafikmæssige konsekvenser, de mener, der vil være på stedet.

Ingemannsgade og Vestensborg Alle hører ikke til blandt de bredeste boulevarder, og i forvejen er der allerede godt fyldt op.

Frygten blandt naboerne er, at eleverne ikke vil parkere på Katedralskolens parkeringsplads, der ligger på den modsatte side af skolens område, men at de i stedet vil prøve at finde plads på de smalle villaveje.

Ingen hjælp i sigte

Umiddelbart vil hverken skole eller kommune kigge på dén eventuelle problematik.

Der bliver i hvert fald ikke bygget mere parkering, og Guldborgsund Kommune har som udgangspunkt ikke planer om at kigge på trafiksituationen i skrivende stund.

Men bliver det aktuelt, er kommunen klar, forklarer Rasmus Hee Haastrup:

-Der kommer ikke flere elever. Det er samme gruppe mennesker, der skal bruge idrætshallen, så set fra lokalplanen er der ikke at forvente nogen forandringer - der er intet særligt, der taler for, at der skal komme flere biler. Vi mener ikke, det er noget, der skal kigges på i forbindelse med lokalplanen. Men vi kigger på situationen og tager fat på tingene, hvis det ændrer sig, det er klart. Generelt er bilejerskabet i Nykøbing og hele Guldborgsund Kommune blevet større på ganske markant vis. Det presser villavejene, for der er rigtig mange parkerede biler. Men det har ingen betydning i forhold til lokalplanen.

Rent forvaltningsmæssigt er tingene altså ved første øjekast foregået efter bogen.

-Vi kigger på forandringen på området som helhed. Men det er klart, det er en større ændring for dem, der bor tæt på, end dem, der ikke gør. Så selvfølgelig anerkender vi, at der for den enkelte isoleret set muligvis er en stor ændring, men set for hele området er det ikke en stor ændring.

Rasmus Hee Haastrup vil dog gerne på Guldborgsund Kommunes vegne rose alle sagens parter for en god og sober tone hele vejen:

- Generelt har der været en pæn og sober dialog hele vejen - det er i hvert fald sådan, jeg og mine kollegaer har oplevet det.