En ordentlig mavepuster
Bliver der Døllefjelde-Musse Marked i år? Det håber arrangørerne, men den seneste melding fra statsministeren vækker bekymring. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Holdet bag Døllefjelde-Musse Marked er bekymret over den seneste melding fra statsministeren.
DØLLEFJELDE Formand for Døllefjelde-Musse Marked, Leif Cortzen, troede, at alt var i orden, efter det var blevet besluttet at flytte markedet til starten af september.
- Men statsministeren gav os lige en mavepuster mandag aften. Vi har brugt en masse tid og en masse kræfter på at få flyttet hele markedet til den første weekend i september. Nu kan vi risikere, at kunstnere, som ikke kan komme til andre festivaler, slet ikke tager ud og optræder i år, siger han.
Men der stopper udfordringerne ikke.
- Vi skal have afklaret med Tivoliland, om de kommer. Vi ved endnu ikke, om de hyrer personale ind for så kort en sæson, som de får, når de først kan komme i gang i september. Vi skal også have afklaret, om forsamlingsforbuddet varer helt til 1. september, for så får vi problemer med at stille op til markedet i ugerne op til. Hvis vi skal gennemføre et Døllemarked, skal det være i fuld skala, slår Leif Cortzen fast.
Han og bestyrelsen bag det største enkeltstående arrangement på Lolland-Falster vil bruge den næste måneds tid til at få klarhed over de nye udfordringer.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker