Som altid har der været lidt at se til for politiet i de første timer af åres Døllefjlede-Musse Marked.
Men som det heldigvis også næsten er tradition, har der foreløbig ikke været meldt om nogen alvorlige episoder, hvor mennesker er kommet alvorligt til skade.
Fredag ved 14-tiden fik man en anmeldelse om, at nogle sigøjnere solgte billigt "guld" på markedets parkeringsplads. Men da betjentene nåede frem, var sælgerne med de gyldne tilbud forsvundet.
Kort forinden indløb der en anmeldelse fra ejeren af en Audi A4, som havde fået stjålet den ene af bilens nummerplader. Den stjålne plade har registreringsnummeret ZM 37 574.
Klokken 17.25 måtte et par betjente assistere vagterne på ungdoms-campingpladsen. En 18-årig mand fra Vordingborg havde ifølge politiet "optrådt" over for vagterne, men da politiet kom til, beklagede han meget sin opførsel og gav vagterne en undskyldning.
I løbet af aftenen fredag indløb der flere anmeldelser om større og mindre slagsmål forskellige steder på pladsen. I de fleste tilfælde kunne det dog løses ved, at slagsbrødrfene blev bortvist. I et enkelt tilfælde havde de stridende parter tilsyneladende sluttet fred, inden politiet nåede frem.
Ved et-tiden tilkaldte bekymrede markedsgæster politeti, fordi de havde set en mand, som havde siddet ude i regnen, mens aftenens uvejr rasede, og han så efterhånden noget forkommen ud.
Politifolkene fik mand, der viste sig at være fra Sverige, med indenfor i varmen, så han kunne komme lidt til hægterne igen.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker