ENDNU EN MAND ANHOLDT UNDER POLITIAKTION
Fredag blev yderligere to mænd anholdt for at stå bag røveriet mod Aldi i Nykøbing. Under politiaktionen fandt politiet også narkotika. Foto: Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Politiet fandt også narkotika under politiaktion i Nykøbing.
Yderligere en person - en 47-årig mand - er blevet anholdt efter den store politiaktion i Nykøbing fredag.
Her blev to andre personer anholdt for at stå bag et røveri i Aldi på Møllebakken i Nykøbing torsdag i sidste uge.
Straksdom
Under politiaktionen foretog politiet en ransagning. Her fandt betjentene 28 gram kokain og anholdt den 47-årige mand.
Manden blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing fredag eftermiddag.
Her fik han en straksdom på fire måneders fængsel.
Det fortæller politikommissær Bo von Würden.
Den 47-årige mand har intet med røveriet i Aldi at gøre.
Tre anholdte i røverisag
Under politiaktionen var politiet blandt andet til stede på Gåbensevej omkring Ingo-tanken, hvor politivogne og hundepatruljer var i aktion.
Politiet var også til stede på to andre andre adresser i byen - ifølge Folketidendes oplysninger blandt andet på Nordre Ringvej.
I alt tre personer er blevet anholdt i røverisagen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker