Enige og glade med én dag til byrådsmøde
Claus Bakke (V) mener, man kan lære meget af sagen om sommerhusene på digegrunden i feriebyen. Foto: Arkiv
Arkiv
Venstre vil ikke være bøddel i poolhus-sagen.
MARIELYST FERIEBY Tirsdag aften holdt Venstre i Guldborgsund gruppemøde. På dagsordenen var ikke mindst sagen om de 10 ulovligt opførte sommerhuse. Claus Bakke er det eneste medlem, som er vendt tilbage på Folketidendes henvendelser om en udtalelse efter gruppemødet:
- Vi havde en livlig, heftig, god og nuanceret debat, og vi er enige om, at vi fortsat vil arbejde for en kombinationsmulighed (kombination af nedrivning og lovliggørende lokalplan, red.).
Hvad den kombination mere konkret indeholder, ønsker Venstre fortsat ikke at fortælle, men Claus Bakke understreger, at man ikke ønsker at stille sig et sted, hvor fronterne er trukket så skarpt op.
- Vi vil ikke være bøddel, for ingen behøves at dø, siger han.
Men den dialog, I nu vil være bannerfører for, er der ikke løbet lidt for meget vand i åen til, at det er en mulig vej?
- Det tror jeg ikke. Sådan er demokratiet jo. Man gør sin stemme gældende ved at sige, at man ikke ønsker en vej lige der, men nu er den der. Hvad kan jeg så gøre? Men vi skal helt klart lære af det her. At lytte til borgerne og ikke lade os dupere af en investor, der har et ønske. Kommunen skal have planer, en investor kan byde ind på, mener han.
Læs også artiklerne "S vakler ikke i sommerhussag" og "Skal vi vinke farvel til velfærd?" i Folketidendes papiravis onsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned