Alterbilledet i Maglebrænde Kirke har været et stærkt omdiskuteret emne gennem flere år. I lørdags blev alterbilledet flyttet fra sin vante plads på baggrund af en beslutning taget af et enigt menighedsråd.
- Jeg vil gerne understrege over for alle, at der er tale om et enigt menighedsråd, der har taget beslutningen om at flytte alterbilledet væk fra tavlen og hen til en anden placering i kirken, fortæller menighedsrådsformand i Maglebrænde, Erland Rasmussen.
Der er tale om en midlertidig løsning, vil Erland Rasmussen ligeledes gerne understrege, og han håber på, at der nu falder fred og ro over sognet. Den årelange strid om alterbilledet, der har delt sognebørnene i Maglebrænde og ikke mindst medlemmerne af det nu forrige menighedsråd, ser ud til at munde ud i en såkaldt tredje løsning.
- Vi arbejder i hvert fald på at finde frem til en ny form for udsmykning af altertavlen, som kan tilgodese alle parter. Her og nu har vi fra menighedsrådets side valgt at hænge et klæde over den midlertidige plade, som er sat for altertavlen, og så har vi valgt at anbringe alterbilledet et sted, hvor vi mener, at der ikke skulle være nogen, der bliver generet af det, fortæller Erland Rasmussen og tilføjer, at det har været en trist sag at komme igennem med al den diskussion om alterbilledet.
Menighedsrådsformanden håber nu på, at der falder ro om tingene.
Kim Møller Pedersen
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker