Nykøbing F. Festuge har gennem 20 år bygget på ildsjæle, et kommunalt tilskud og en eller flere restauratører, der har været villige til at yde en endog stor skærv til underholdningen.
Men er det nok til fremtidens Nykøbing F. Festuge? På evalueringsmødet ovenpå dette års Festuge blev fremtiden også drøftet, og her kom det frem, at der nok skal en ændring til i form af mere professionalisme og mere opbakning fra erhvervslivets side.
Efter kort at have konstateret, at Nykøbing F. Festuge 2008 var gået godt, kunne den afgående festugekomite-formand Jørgen Persson også konstatere, at støtten fra erhvervslivet havde været begrænset selv om nogle havde støttet.
- Det er min personlige mening, at erhvervslivet bør støtte betydeligt bedre op om Festugen. Uden sammenligning i øvrigt, støtter erhvervslivet 110 procent op om Vordingborg Festuge. Det vandt gehør rundt om bordet, hvor der - bortset fra nogle stykker - kun sad medlemmer af Festugekomitéen til trods for, at der var sendt invitationer ud til alle implicerede i Nykøbing F. Festuge.
Formanden for kultur- og fritidsudvalget, Poul-Henrik Pedersen, mente, at det nok ville være en nødvendighed i fremtiden.
- Kommunen er indstilet på, at der også fremover skal være en form for Nykøbing F. Festuge. Men I skal nok regne med, at vi kigger meget på, om der også er bidrag fra anden side, når vi bevilger penge, sagde Poul-Henrik Pedersen.
erik holm
eh@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet