nykøbing F. - Tag bare et fjumreår eller endda to. Men vent til efter din ungdomsuddannelse.
Christine Antorini vil ikke piske de unge til at kaste sig over en videregående uddannelse straks efter gymnasiet, hhx, htx, eller en af de øvrige ungdomsuddannelser.
- Det er godt at få tid til at finde sig selv og især at få erfaringer fra en rejse eller et job, fordi det giver bedre mulighed for at vælge den rigtige uddannelse, sagde Christine Antorini under et besøg i går på Designskolen i Nykøbing F.
Til gengæld fraråder hun de unge at droppe ud efter 9. eller 10.klasse.
- Jeg mener, det er vigtigt at få en ungdomsuddannelse først. Derfor er jeg også stor tilhænger af 10.klasse, efterskoler og tilbud som for eksempel Designskolen her, sagde Antorini.
Netop den form for tilbud er nødvendige til de unge,der har brug for et ekstra år efter 9.klasse for at kunne vælge ungdomsuddannelse, mener politikeren.
- Hellere gå et år i 10.klasse end at vælge forkert og derefter opgive efter nogle få måneder, fastslog Antorini, som især var optaget af Designskolens samarbejde med Ceus, der betyder, at eleverne herfra kan få valgfag på Designskolen.
I praksis kan en elev, der drømmer om at blive mekaniker, vælge billedkunst som valgfag.
- Jo bredere tilbud, jo bedre bliver de unges mulighed for at finde deres ønskeuddannelse. Det her er rigtig godt, roste Christine Antorini.
På Designskolen mødte Christine Antorini blandt andet Jeanette Gaard, William Brown, to Ceus-elever, der har valgfag i kunst og design. Her fortæller lærer Eva Kobberrød politikeren om undervisningen. Til højre lytter forstander Dorte Bondo.Foto: Claus Hansen
Anne Fabricius
af@folketidende.dk
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde