Eleverne på Nykøbing F. Katedralskole har sendt os denne beretning fra EU-arrangementet, som fandt sted på skolen mandag 26. januar:
"Under EU-dagen blev der gennem to runder, stemt om nogle forskellige forslag. Flertallet bestemte to forslag, som kom til yderligere afstemning.
Disse to var som følgende:
1) Ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse sidde til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Opdatering af lovgivningen omkring legetøjssikkerhed.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18- december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), og om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur. Registrering, vurdering og godkendelse samt begrænsninger for kemikalier.
15 lande (Estland, Irland, Litauen, Letland, Rumænien, Tyskland, Grækenland, Storbritannien, Polen, Ungarn, Finland, Danmark, Sverige og Slovakiet) stemte for at forslaget om legetøjssikkerhed skulle indføres, og 12 lande (Bulgarien, Slovenien, Cypern, Malta, Luxemburg, Holland, Spanien, Frankrig, Italien, Belgien, Portugal og Østrig) stemte for at forslaget vedrørende kemikalier skulle gennemføres.
Det endte derved med, at forslaget om legetøjssikkerhed blev gennemført.
Ændringen af direktiv 2004/42/EF gør, at der kommer mere sikkerhed indenfor legetøj. Forslaget betyder endvidere også noget for almindelige mennesker og deres hverdag. Man skal ikke længere være nær så påpasselig med legetøj.
Efter forhandlingerne om forslagene, kom der mere dybdegående forhandlinger om, hvor radikale, moderate eller begrænset ændringer af forslaget skulle være. Her var de forskellige lande delt ud på de tre forskellige ændringer.
Herefter skulle de værge lande til netop deres ændring for at få pengepræmien på 100 mio. Det endte med at stærkt begrænset ændring fik 3 lande, moderat ændring fik 8 lande og radikal ændring fik 16 lande over på deres side, hvilket betød, at de lande, som til at starte med gik ind for en radikal ændring af loven fik 100 mio. hver.
Vi har på Katedralskolens debatredaktion talt med Margrete Auken (SF) og Anders Stausholm (C) vedrørende deres valg af diverse forslag i spillet, og om spillet kan sammenlignes med det virkelige EU.
Margrete Auken, som var lederen af Holland, siger til debatredaktionen, at hun udelukkende stemte på kemikalie forslaget, grundet penge summen. Der lå intet andet end taktik i denne beslutning.
Hun mener endvidere ikke at dette EU-spil har noget med EU at gøre i virkeligheden, da dette spil er meget mere nationalt præget end det rigtige EU. Der er heller ikke samme form for pengesum indblandet i de beslutninger der bliver taget, ergo er spillet ikke særlig lig med det virkelige EU.
Hun holdt sig heller ikke til gruppens beslutninger, hvis hun kunne se, at det andet forslag blev vedtaget, dermed ser hun igen på penge frem for at stå ved deres beslutning.
Hun synes dog, at det er et sjovt spil, som giver eleverne mulighed for at debattere. Hun siger også til debatredaktionen, at hun er ligeglad med næste rundes forslag, så længe hendes land får en masse penge.
Anders Stausholm, som var lederen af Letland, synes heller ikke, at spillet afspejlede en rigtig dag i EU.
Han mener dog, at eleverne får en god fornemmelse af, hvordan man forhandler og hvordan man på den ene eller anden måde får fordele over til ens land.
Han valgte dog i modsætning til nogle andre, at lave demokratiske beslutninger vedrørende forslagene i sin gruppe og holde sig til dem selvom han kunne se, at de ingen penge fik.
Han sagde efterfølgende til debatredaktionen:
- Vi overholdt spillets regler, hvilket førte til et stort nederlag.
Han valgte ikke at tænke på pengene i modsætning til Margrete, som kun tænkte på pengene, og ikke på om gruppen fik nogle diskussioner og forhandlinger i gang.
Tyrkiet spørgsmålet
Når man snakker om EU, så taler man lige for tiden også om Tyrkiet-spørgsmålet.
Skal Tyrkiet ind i EU eller ej. Der har været en del forskellige meninger om dette emne, og mange er uenige.
I denne sammenhæng har Katedralskolens debatredaktion talt med Margrete Auken (SF) og Kenneth Kristensen (DF). Kenneth Kristensen er meget kritisk overfor EU, da han mener, at EU bestemmer for meget over de enkelte lande, fx sundhedspolitikken. Han mener, at nationalstaterne skal have mere indflydelse i EU.
Margrete Auken er derimod for EU. Hun mener, at det er en god union, som man har brug for i den verden, som vi lever i. Ergo er disse to partier/personer store modsætninger på dette område.
Kenneth mener ikke at Tyrkiet skal ind i EU, da der er en masse modstridenende faktorer vedrørende dette spørgsmål. Han mener, at de kulturelle forskelle er for store i forhold til dem, der er i det nuværende EU. De har også en masse problemer vedrørende menneskerettigheder og undertrykkelse af minoriteterne i befolkningen, hvilket ikke har interesse i EU.
Han mener også, at de ikke skal ind på grund af deres islamiske regering. Det bliver endvidere det største land i EU, hvis det kommer ind. Det ser han også som et af de store problemer for deres optagelse.
EU vil komme til at bruge mange penge på landet, hvis man bare ser på landbruget. Her vil de komme til at få mange penge, da de ikke kan leve op til EU-standard. Dog siger han, at landene i EU hjælper Tyrkiet på forskellige områder, men en optagelse kan ikke komme på tage efter Kenneths mening.
Margrete Auken mener lige det modsatte. Hun synes, de skal ind af sikkerhedspolitiske grunde. Der er også en del demografiske grunde, da de har en masse unge, som vil trække befolkningstallet op i EU.
Tyrkiet vil også komme til at trække et moderne islamisk syn ind i EU. De er ikke nær så fanatiske, som man fx er i Saudi Arabien, og derfor mener hun, at de skal med ind.
De kulturelle forskelle mener hun i modsætning til Kenneth vil være rigtig godt for EU. Hun mener ikke, at de vil indvandre til alle EU-landene, selvom stemningen dernede viser, at der er en tendens hos nogle, som viser at de gerne vil væk."
