Fængselsstraf for skallesmæk

Den 21-årige Jonas S. Andersen fra Nykøbing er blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold ved Retten i Nykøbing efter et klammeri på diskoteket Sgt. Pepper's i Nykøbing i juni.

Jonas Andersen blev dømt for natten til 30. juni at have nikket sit offer en skalle. Straffen omfatter også en dom for at have kørt bil uden at have kørekort. Den dømte blev blot et par uger inden episoden på Sgt. Pepper's dømt for vold i en anden sag, hvor han slog sit offer i hovedet med knytnæve.

Den 21-årige nægter sig skyldig og valgte på stedet at anke dommen til landsretten, oplyser politiet.




En 21-årig mand fra Nykøbing er blevet idømt tre måneders fængsel for at nikke en gæst på diskoteket Sgt. Pepper's en skalle.

Offentliggjort Sidst opdateret