Færge-personale i arbejde igen

Ved det faglige møde onsdag morgen har Catering-personalet fra cafeteriaer og restauranter på Scandlines overfarten Gedser-Rostock på færgerne Prins Joachim og Kronprins Frederik besluttet at genoptage arbejdet med virkning fra afgangen klokken 11.00.

Det betyder, at passagerne igen kan få den normale betjening og service i færgernes cafeteriaer og restauranter

Ifølge medarbejderne er konflikten vedrørende advarslerne til tillidsmændene nu endt med en løsning som de pågældende tillidsmænd indtil videre kan leve med til der i fællesskab kan findes en endelig afklaring.

Medarbejderne har nu modtaget de skriftlige tilsagn om løsning på samarbejdsproblemerne fra ledelsen side, som snarest vil blive iværksat af en uvildig ekstern konsulent med forstand på samarbejdsrelationer der findes i samarbejde mellem tillidsrepræsentanterne og ledelsen.

Det oplyser pressegruppen for Catering medarbejderne ved Gedser-Rostock overfarten.




Catering-personalets strejke på Gedser-Rostock overfarten er afsluttet.

Offentliggjort Sidst opdateret