Færre kommer ind, flere går

GUNDSLEV I septembers sidste dage rullede Fængselsforbundet en ny kampagne ud. Målet er, som det har været gennem flere år, at tiltrække flere mænd og kvinder, der gerne vil arbejde som fængselsbetjente.

Men udover at tiltrække flere fremtidige kollegaer, der har lyst til at begynde på den treårige uddannelse til fængselsbetjent, er målet også at holde på dem, der allerede har gjort karriere indenfor murene - altså iført uniform.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, siger det på denne måde:

- Ligegyldigt hvor mange nye folk du rekrutterer, hjælper det ikke, hvis der forsvinder flere ud ad bagdøren. Derfor er det bidende nødvendigt, at vi sætter alt ind for at holde på de dygtige folk, vi har.

En nylig opgørelse over antallet af fængselsbetjente sammenholdt med antallet af afsonere viser da også, at der er noget om snakken.

Tag 2015 som et eksempel. Dengang var der 2.500 betjente til 3.400 indsatte. Her få år senere er det markant anderledes - nu er der 2.000 betjente til 4.200 indsatte, viser Fængselsforbundets opgørelse.

Mere end kritisk

Der er tale om en national udfordring med at tiltrække og beholde fængselsbetjentene. Det smitter selvsagt også af i vores område, hvor Storstrøm Fængsel som bekendt er beliggende.

Her oplever tillidsmand Jesper Dalbye også, at der er store udfordringer både med rekruttering af nye kolleger og fastholdelse af dem, han allerede har.

- Vores situation er mere end kritisk. Det har den været længe, og som det ser ud lige nu, bliver det kun værre. Fordi vi er for få ansatte, bliver arbejdsmiljøet dårligere. Vi er tjenestemænd, vi kan ikke bare strejke eller sige nej til at arbejde mere - er der ikke nok mandskab på vagtplanen, eller møder der ikke de op, der burde, kan man blive pålagt en såkaldt "tjenstlig ordre". Det betyder på godt dansk, at man ikke kan sige nej. Der er jo nogle normeringer, der skal overholdes, for at vi lever op til reglerne, forklarer Jesper Dalbye.

Men det går udover de ansatte, der oplever at få inddraget deres fritid i mere hyppigt omfang, end hvad der er acceptabelt, vurderer tillidsmanden.

- Arbejdsmiljøet i sig selv er inde i den der negative spiral. Vi skal være de folk, vi skal være - og løsningen er, at vi får flere hænder. Det får vi ikke under de vilkår, vi tilbyder nye kolleger - det, de lokker med, er ikke nok. Det giver superhårde vilkår for os, der er ansat her. Det går udover folks familier derhjemme. Weekender, fødselsdag og barnedåb - alt skal man pludselig og ud af det blå aflyse, hvis man får besked på at blive. Det kan ske en gang eller to om året, det må man leve med i vores branche, men det er faktisk sådan, at jeg vil kalde det en hverdagsting her, forklarer Jesper Dalbye.

Skal på SU

Det er ikke vilkår, der lokker ret mange nye aspiranter til, mener tillidsmanden. Lønnen, der ifølge Jesper Dalbye ligger et sted mellem 23.000 og 24.000 for nyuddannede fængselsbetjente, er heller ikke noget, der trækker mange til skolebænken og praktikken, der som nævnt er et treårigt forløb.

- Og så er der jo det faktum, at man ryger på SU, mens man har perioderne på skolebænken. Vi vil som udgangspunkt gerne have nogle folk, der har lidt livserfaring. Det giver gode fængselsbetjente. Men hvis man har en familie derhjemme, et hus og en bil, der skal betales, kan man altså ikke klare den på en SU. Derfor bliver man nødt til at kigge på, hvordan uddannelsen er strikket sammen, så den bliver mere attraktiv for ansøgerne, vurderer Jesper Dalbye.

Der er stadig en større del af fængselsbetjente, der lægger uniformen, end dem, der tager den på. Det gælder også i Storstrøm Fængsel.

- Nu kan vi ikke strejke. Det er en del af aftalen, når vi er ansat på de vilkår, vi er, og det har vi selvfølgelig skrevet under på, så det kommer ikke på tale. Men havde vi kunnet gøre det, tror jeg faktisk, vi havde gjort det. Det er der, vi er, udtaler tillidsmanden.