Hans Jørgen Madsen kunne ikke se det, men de to indsamlere storsmilede bag mundbindet. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Indsamlerne svigtede Kræftens Bekæmpelse.
Anne Katrine Petersen, Anne Katrine PetersenAnneKatrine Petersen, Anne Katrine Petersen
OffentliggjortSidst opdateret
SAKSKØBING På en sidegade til Orebyvej går to kvinder iført mundbind og udstyret med en indsamlingsbøsse. Det er Charlotte Waatz og hendes bonusdatter Diana, der er ude at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Indsamlingen plejer at finde sted i april, men blev på grund af coronaepidemien udskudt til august.
- Vi har færre indsamlere på gaden i år sammenlignet med sidste år. Det kan også læses i resultatet, der endte på 70.235 kroner, som er 12.000 kroner mindre end sidste år. Jeg var også selv ude at samle ind. Mange var ikke hjemme, fortæller indsamlingsleder Lene Beyer Thygesen.
Diana (til venstre) og Charlotte er ikke de store strandmennesker, men skulle nok finde en pool, når de var færdige. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En tradition
Det samme oplever Charlotte og Diana på deres tur rundt i byen. Det er femte år i træk, de samler ind. I år har de taget en ekstra rute for at kompensere for de manglende indsamlere.
- Vi har begge mistet nogen til kræft. Diana mistede sin mor, da hun selv var 17 år og jeg mistede min far for 2,5 år siden, siger Charlotte Waatz.
Annonce
Den historie kommer ikke bag på indsamlingsleder i Sakskøbing, Lene Beyer Thygesen.
- Hver tredje dansker får kræft, så langt de fleste af os får jo sygdommen ind på livet på et tidspunkt - enten fordi vores nærmeste eller vi selv bliver ramt.
Glade givere til forskning
Viljen til at donere er heldigvis til at få øje kokken 10 om formiddagen på en brandvarm søndag. På 10 minutter er der samlet 225 kroner ind. Det er godt begyndt. Nu kommer de til Hans Jørgen Madsen, som gavmildt smider en seddel i hver bøtte med kommentaren.
- God fornøjelse og god søndag.
Ved landsindsamlingen går pengene til at styrke kræftforskning. De penge, der kommer ind ved landsindsamlingen, går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med at yde gratis rådgivning og støtte til patienter og pårørende, til forskning og forebyggelse. Overskuddet fordeles med 62 procent til forskning, 17 procent til patientstøtte, 18 procent til forebyggelse og tre procent til administration.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker