FALSTER-HOTDOG SNUPPEDE TREDJEPLADS
Falsters Kyst løb med tredjepladsen for dette falstringske bud på en hotdog anno 2022. Foto: Sophie Due Rasmussen
Sophie Due Rasmussen
Lokal hotdog måtte se sig overgået af andre bud på nytænkning af den populære spise.
HESNÆS: Det blev en hotdog fra det nordjyske, der løb med sejren, da nogle af landets bedste kokke, madhåndværkere og restauranter i søndags dystede ved DM i Hotdog i Aarhus.
Restaurant Fauna fra Aalborg snuppede førstepladsen med en hotdog lavet med vildsvin, ramsløg og solbær. Vores eget lokale islæt i konkurrencen, Team Falsters Kyst, Pomle Nakke og Hesnæs Havn, landede på en tredjeplads i konkurrencen, hvor 14 hold stillede op.
Dommerkomiteen bestod af blandt andet Umut Sakarya, indehaver af Guldgrillen og Guldkroen, og stjernekokkene Thomas Herman og Dak Wichangoen, som er kendt fra både tv og adskillige toprestauranter.
Den varme sten
Børsens gastronomiredaktør, Ole Troelsø, der også sad med i årets dommerpanel, fortalte bagefter, hvorfor netop denne hotdog fik tænderne til at løbe i vand hos dommerne.
- Hos Restaurant Fauna gik alle dele op i en højere enhed. Det hele sad lige i skabet. Og så serverede de hotdoggen på en varm sten, så den var varm, da vi satte tænderne i den. Det var lige prikken over i'et.
Prisen for den mest innovative hotdog gik til Okê Restaurant på Ruths Hotel i Skagen, mens Restaurant Den Hvide Hest i Kolding solgte flest hotdogs til publikum, hvilket gav dem titlen 'Årets Hotdog Konge'.
I alt købte de hotdogsultne festivalgæster, som fulgte konkurrencen, hotdogs for godt 161.000 kroner. Et beløb, der går ubeskåret til Dyreværnet.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker