Vejen bliver ikke bredere, end den er nu. Det glæder Stine Steffensen sig over. For så kan hun blive boende uden frygt for ekspropriation. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
- Det er da en lettelse, selvfølgelig er det dét, forklarer nabo til E55
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBERUP Solen skinner på Stine Steffensen. Bilerne kan stadig høres, når de kommer kørende ad E55 ved Stubberup uden for Nykøbing.
Som nabo til strækningen, der lokalpolitisk var relativt bred opbakning til at gøre dobbelt så bred, fra de nuværende to- til firesporet i stedet, har hun længe været nervøs for, om hun i sidste ende blev nødt til at fraflytte sit landsted, hvor hun har boet i årtier med plads til hestehold og alt det, hun holder af.
Men 27. juni blev beslutningen truffet. For om vejen skulle udvides med ét eller to spor, have tilført et par rundkørsler eller lignende er ikke en beslutning, der forhandles færdigt lokalt.
Den slags foregår på Christiansborg. Der pegede prioriteringen af transportmilliarderne på E55. Men ikke i den størrelse, der fra lokalpolitisk side var ønsket.
Der blev afsat 50 millioner kroner til en såkaldt "0+-løsning". Denne tilfører ingen ekstra vejbaner, men skal gøre det sikrere og lettere at komme ind på det stykke ad Gaabensevej, der senere bliver til Nykøbingvej.
Annonce
Hvad der kan betragtes som et lokalpolitisk nederlag ser Stine Steffensen selvsagt som lidt af en sejr. Ikke fordi hun er imod, at transporten til og fra Falster gentænkes, understreger hun gentagne gange, men fordi hun nu, med al sandsynlighed, kan blive boende i huset nær vejen mange år endnu.
- Det er da en lettelse, selvfølgelig er det dét. Men jeg synes jo stadig, det er en kortsigtet løsning. Jeg ærgrer mig stadig over, at der nu bliver lavet lidt småting, men at vi ikke får løst det ordentligt med en omfartsvej, som gør, at den lokale trafik ikke skal blandes sammen med international godstransport, lyder det fra Stine Steffensen, der flere gange tidligere har givet sin mening til kende i den offentlige debat.
Selv om hun nu sover roligere uden en umiddelbar frygt for ekspropriering og efterfølgende bulldozere, er debatten ikke helt lukket.
Der er nemlig en pulje, den såkaldte "by & land"-pulje, der kan søges til projekter, som kan have interesse.
- Jeg ærgrer mig over, at sagen ikke bare kan kaldes afklaret og lukkes. Politikerne talte for, at den skulle afklares hurtigt af hensyn til os, der bor langs vejen, men nu hvor beslutningen er truffet, men ikke falder den vej, man fra politikernes side drømte om, så fortsætter de. Det er ikke det, vi blev lovet, forklarer Stine Steffensen.
Plads til heste og et par kilometer til Nykøbing gør beliggenheden perfekt for Stine. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
- Jeg aner ikke, hvor jeg skulle være flyttet hen, hvis jeg ikke kunne bo her. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned