Farvel til DSB's kreaturvogne
I forbindelse med det ultimatum, DSB i maj stillede over for den italienske IC4-leverandør, AnsaldoBreda, har DSB nu sikret sig, at man inden udgangen af 2009 kan få leveret 45 nye dobbeltdækkertog til pendlerne på Sjælland og Lolland-Falster.
Oven i de allerede lovede 40 tog har DSB bestilt yderligere 5 tog af samme type hos togfabrikken Bombardier.
Dobbeltdækkerne er af samme type, som DSB allerede i dag råder over 67 stykker af, og de skal erstatte størstedelen af de gamle Bn-vogne, blandt mange pendlere kaldet kreaturvogne, der stadig som følge af IC4-forsinkelsen, kører på Sjælland.
Når de 45 dobbeltdækkere er leveret, forventer DSB, at langt størstedelen af de gamle Bn-vogne gradvist kan udfases.
DSB har tillige indgået en tillægsaftale med Deutsche Bahn, så der indsættes yderligere tre ICE-TD-tog i trafikken til Hamborg. Dermed indgår der nu i alt 13 tog af denne type i den dansk-tyske trafik. Aftalen betyder, at DSB fra medio 2009 kan frigøre flere IC3-tog til den sjællandske pendlertrafik.
DSB har indgået en aftale, der sikrer flere moderne tog til de hårdt prøvede pendlere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned