Børnefamilie måtte forlade hus, da der gik ild i gardinet.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
STUBBEKØBING En familie med tre børn fik ikke den ferie i Stubbekøbing, de havde planlagt. Fredag aften lidt før klokken 19 sad de og så tv i stueetagen i et hus, de havde lejet i Grønnegade i Stubbekøbing, da brandalarmen lød fra førstesalen.
Da faderen gik ovenpå, så han, at der var ild i et gardin. Han greb en pulverslukker og tømte den, men ilden havde fået for godt fat. Familien, der kommer fra Greve, tilkaldte brandvæsnet og kunne selv forlade huset og få ly hos genboen.
Det fortæller indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen, der rykkede ud til branden. Her havde flammerne fået så godt fat i førstesalen, at den udbrændte totalt. Dertil kom, at et radiatorrør sprang, så brandskaden i huset bev endnu større.
Det tog et par timer at slukke på branden, men ved nitiden var det klaret, og skadeservice kunne tage over. Johnny Rasmussen fortæller, at husets ejer, som bor i København, er på vej for at besigtige huset, mens børnefamilien tager hjem til Greve.
Johnny Rasmussen fortæller, at det formentlig er en elektrisk installation, der har antændt branden - muligvis en væltet lampe.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie