Festlig dag for de nye studerende

De nye studerende kunne blandt andet prøve at slå på tromme i Kulturfabrikken til introdagen, der blev afsluttet med en fest på Torvet. Foto: Anders Knudsen

Kommunen fejrede studiestart.

Offentliggjort Sidst opdateret

NYKØBING De nye studerende på byens videregående uddannelser fik sig en festlig dag i går, hvor Guldborgsund Kommune havde inviteret de studerende til introdag.

Dagen blev indledt på Kulturfabrikken med en tale af viceborgmester Bo Abildgaard (S).

- Vi vil sørge for, at I får et godt studieliv her i byen. Og I skal vide, at bagefter er der arbejde at få. Så der er god grund til at blive her i kommunen, når I har afsluttet jeres uddannelse, sagde Bo Abildgaard, der gerne vil høre de studerendes bud på, hvordan Nykøbing kan blive en endnu bedre studieby.

- I er meget velkomne til at give jeres input til, hvordan byen kan få et endnu bedre studiemiljø.

Jonas og Signe fra Guldborgsund Ungdomsråd gjorde også opmærksom på, at rådet prøver at styrke ungdomskulturen i byen.

Efter talen kunne de studerende prøve aktiviteterne i en række workshops på Kulturfabrikken. Deres formål var at give de studerende en forsmag på, hvad der er af fritidsmuligheder Nykøbing. Der var blandt mulighed for at prøve speedkulttegning og tromme.

Introdagen sluttede med en stor lukket fest om aftenen på Torvet, hvor blandt andre DJ Kongsted bag pladespillerne spillede op til dans.

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.