Film, sodvand, slik og svømmebilletter

 

Torsdag 14. oktober springer Olsen-Banden officiel ud som animationsfilm. 
Men allerede søndag 10. oktober kan man opleve den i en 3D-snigpremiere i Scala. Og det er ikke en hvilken som helst snigpremiere, for Scala, Svømmecenter Falster og Ugeavisen er gået sammen om at kreere et rigtig godt tilbud til alle, der hurtigt bestiller plads til forestillingen.
Tilbuddet, der har en pris på 95 kr., indeholder nemlig udover selve snigpremieren også uddeling af 3D-briller, slik fra Haribo, sodavand og som rosinen i pølsenden en overraskelse fra Svømmecenter Falster i form af forskeligge billetter til de mange tilbud svømmecentret har at byde på. Så det gælder altså om at være hurtig, hvis man vil have fingrene i dette super-tilbud!
Og her lidt om handlingen i filmen:
Olsen-Banden er samlet igen for at udføre en betroet opgave for selveste Statsministeriet: H.C. Andersens originale fjerpen skal stjæles fra det Danske Export Museum, det gælder angiveligt Rigets sikkerhed og gode omdømme. Men Statsministerens spindoktor, den gamle fjende Hallandsen, har igen taget røven på Egon. Pennen skal i virkeligheden indgå i en lyssky handel med Kina. Der er intet mindre end den danske nationalfølelse, Egons ære og 30 millioner på spil. Egon lægger en plan, han skal bare bruge en boremaskine, et glas honning, en flaske økologisk sveske juice og en god bunke døde rotter. 
Christiansborg sættes på den anden ende, metroen forsinkes mere end sædvanligt og Dronningens gardere danser pludselig cancan, når Olsen-Banden gi’r den i en animationsfilm for hele familien fra producenterne bag ”Terkel i knibe” og ”Rejsen til Saturn”.
 
 
 

Scala, Svømmecenter Falster og Ugeavisen har et godt tilbud i forbindelse med snigpremiere på den kommende animationsfilm Olsen-Banden.

Offentliggjort Sidst opdateret