Find tålmodigheden frem: Bro spærret periodevis
Broen mellem Nykøbing og Sundby vil være periodevist spærret fra onsdag aften. Arkivfoto: Anders Knudsen
.
Mellem onsdag 10. januar og torsdag 11. januar vil Kong Frederik den IX's bro mellem Nykøbing og Sundby være spærret i kortere tidsinterval grundet reparation.
Hvis du skal over Guldborgsund i tidsrummet fra onsdag aften klokken 20 til torsdag morgen klokken 6, skal du muligvis væbne dig med tålmodighed.
Kong Frederik den IX’s Bro, der forbinder Nykøbing og Sundby, skal gennemgå en mindre reparation, hvilket kræver, at broklappen holdes åbent. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Derfor kan der forekomme ventetid, imens broklappen er åben. Det lyder fra Vejdirektoratet, at ophobet trafik vil blive afviklet løbende eller cirka hvert 10. minut.
Det er spidsen af broklappen og belægningen på vejbanen i østgående retning, der kan se frem til at modtage en kærlig hånd.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker