Pædagoger har flere gange demonstreret for en bedre løn og for flere hænder. Men selv om minimumsnormeringerne er vedtaget, er det ikke noget, de endnu mærker det store til i institutionerne i Guldborgsund. Foto: Carsten SnejbergCarsten Snejberg
78 procent af pædagogerne oplevede på en tilfældig dag at arbejde alene med en større børnegruppe i Guldborgsunds daginstitutioner. Det fremgår af ny undersøgelse fra BUPL.
Maria Glasius LangeMariaGlasius Lange
OffentliggjortSidst opdateret
GULDBORGSUND Tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver er målene for de minimumsnormeringer, der skal indføres i alle danske kommuner. Der er lang vej endnu.
Det fremgår af en ny undersøgelse fra pædagogernes fagforbund BUPL.
Her blev pædagogerne spurgt, om de var alene med børnegruppen, sidst de var på arbejde.
I Guldborgsund svarede 78 af respondenterne, at de på en tilfældig dag i september 2021 stod alene med børnegruppen. Det vil i gennemsnit sige 8,1 børn i vuggestuerne og 17,4 børn i børnehaverne.
Altså mellem to og tre gange så mange børn som målene for minimumsnormeringerne.
Annonce
Undersøgelsen er foretaget i alle kommuner i landet og viser, at Guldborgsund er blandt de kommuner, hvor alenearbejde er mest udbredt.
På landsplan oplevede 68 procent af pædagogerne at stå alene med børnegruppen på en tilfældig dag. I 2017 og 2019 foretog BUPL lignende undersøgelser. Også dengang landede Guldborgsund Kommune i gruppen af kommuner, hvor alene-arbejdet var mest udbredt. Siden har kommunen fået tilført et større millionbeløb fra forskellige statslige puljer. Blandt andet 6,5 millioner kroner til indfasning af minimumsnormeringer.
På den baggrund havde BUPL forventet en forbedring i de nye undersøgelsesresultater. Men den forbedring er tilsyneladende udeblevet.
I den nye undersøgelse fra BUPL bliver pædagogerne spurgt, om de har mærket forbedringerne i normeringer, efter at kommunen har fået ekstra ressourcer fra regeringen til indfasning af minimumsnormeringer.
Her fremgår det, at kun 21 procent af de adspurgte pædagoger har oplevet forbedringer. De øvrige vurderer situationen som status quo, og enkelte finder ligefrem, at der har været tale om tilbagegang i normeringerne. På landsplan har 27 procent oplevet forbedringer.
I Guldborgsund har 132 pædagoger deltaget. Det giver en svarprocent på 41.
For et år siden lå der en masse bamser fra børn foran rådhuset i Nykøbing for at minde politikerne om deres behov. Foto: Ingrid RiisIngrid Riis
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker