NØRRE ALSLEV: Varmemæssigt er Nørre Alslev et godt sted at bo.
Nørre Alslev Fjernvarmeværk har for tredje år i træk sat den pris, som forbrugerne skal betale, ned, og værket er det billigste på Falster.
Det oplyste værkets formand, Gert Clausen, på den generalforsamling, som værket holdt forleden.
- Vi kan også klare os i konkurrencen med varmepumper og træpiller, sagde formanden.
Gratis tilslutning
Annonce
På værket vil man gerne have flere husstande i byen ind i fjernvarmen.
- Derfor gælder det også i 2022, at værket tilbyder gratis tilslutning til nye forbrugere, sagde Gert Clausen.
Værket har planer om at udvide sit ledningsnet i år til Ravnse, på sideveje til Gåbensevej og på sideveje til Peter Hviidsvej.
- Men i de områder, hvor vi allerede er, er der 100 ejendomme, der kan kobles på, sagde han.
Mange vil leje
På værket tilbyder man i dag forbrugere, at de kan leje en unit til fjernvarme. Det er ifølge formanden en succes.
- Allerede nu har 10 procent af forbrugerne sagt ja til tilbuddet. Vi regner med, at 15-20 procent har taget imod tilbuddet inden årets udgang, sagde Gert Clausen.
Udlejning af units er en stor succes
Gert Clausen, formand for Nørre Alslev Fjernvarmeværk
Værkets årsrapport viste en overdækning på 145.000 kroner, efter at tidligere års underdækninger var modregnet.
Jørgen Fogtmann og Steen Aalborg blev genvalgt til bestyrelsen.
Fakta om fjernvarme
1.812.332 danske husstande forsynes i dag med fjernvarme. I alt svarer det til 65 procent af alle husstande og ca. 3,8 millioner personer.
Fjernvarmen er et transmissionssystem, der kan kobles sammen med alle former for varmeproduktion. I dag bliver der således produceret fjernvarme på baggrund af affald, flis, halm, vind, solvarme, geotermi, naturgas, olie, kul, overskudsvarme fra industri med mere.
72 procent af fjernvarmen er baseret på grøn energi. Heraf er 72 procent produceret på vedvarende energi som sol, vind, biomasse, biogas og geotermi.
Fjernvarme er ved lov omfattet af hvile-i-sig-selv princippet og dermed må fjernvarmeselskaberne ikke tjene penge.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet